- Vi har længe haft fokus på den udfordring. Derfor har vi også lavet en målrettet indsats, der skal omskole nogle af dem, som er blevet fyret fra det private arbejdsmarked i forbindelse med finanskrisen til eksempelvis plejesektoren, hvor vi ved, der kommer til at mangle arbejdskraft lige om lidt, siger Haderslevs borgmester Jens Christian Gjesing (S) til Politiken.
I Haderslev er en tredjedel af folkeskolelærerne over 50 år. Det samme er næsten halvdelen af sosu-assistenterne, der skal passe de mange ældre.
Haderslev er langt fra den eneste kommune, der prøver at imødegå udfordringen med mangel på arbejdskraft og de mange ekstra ældre. I Varde satser man på at tiltrække familier med job i Esbjerg, fordi de kan være med til at fylde den kommunekasse, der skal betale for de stigende udgifter til pension og efterløn.
I Fredericia har kommunen startet et projekt, hvor man sætter fokus på genoptræning af ældre med henblik på at holde sundhedsudgifterne nede. Gør Fredericia ikke noget nu, vil de stigende sundhedsudgifter som følge af de mange ældre i kommunen koste 46 millioner kroner mere om året i 2020, skriver Politiken.
Ingen penge fra regeringen
Og de penge kommer ikke fra regeringen, siger finansminister Claus Hjort Frederiksen (V).
- Det er klart, at vi går ind i en periode, hvor det vil være økonomisk smalkost. Og derfor skal alle i de offentlige system - både kommunerne og staten - finde ud af, hvordan man får mere for de penge, man har, siger Claus Hjort Frederiksen.
Han mener, at kommunerne kan frigøre milliarder, hvis de lærer af hinanden, så de kommuner, der er bedst til at drive folkeskolen eller deres ældrepleje, bliver foregangskommune for de andre.
- Vi kan jo se, at der er stor forskel på, hvor mange ansatte kommunerne har på eksempelvis det administrative område. Og det samme gør sig gældende med folkeskolen, hvor der er kæmpe forskel på, hvad en elev koster. Det skal vi have sat i system, så alle kan lære af hinanden, siger finansministeren til Politiken.
Han afviser, at regeringen bliver nødt til at skære i den offentlige service eller hæve skatterne for at få råd til velfærds-Danmark i fremtiden. Og han afviser, at der bliver pillet ved efterlønnen, som flere økonomer ellers fremhæver som en finansieringskilde.
Til gengæld erkender han, at der skal hentes arbejdskraft udefra, når finanskrisen er passeret. Og i den forbindelse skal danskerne blive bedre til at tage i mod de fremmede, siger han.
- Vi er ikke lige så gode som andre lande til at tage imod folk, der kommer hertil for at arbejde. Hverken på arbejdspladsen eller i vores privatliv. Vi har heller ikke internationale skoler nok, og det skal der rettes op på, for ellers vælger de Danmark fra, siger Claus Hjort Frederiksen til Politiken.
