Ishockey: Sønderjyske vinder 2-1 over Esbjerg

Sønderjyske reducerer til 3-2 i semifinaleserien mod Esbjerg - og skaber fornyet spænding.

Esbjerg Energy kunne spille sig i DM-finalen fredag aften. Men det blev i stedet Sønderjyske, der i en udsolgt SE Arena i Vojens (5.000 tilskuere), gik fra kampen som sejrherre.

Holdet fra vestkysten førte 3-1 over Sønderjyske Ishockey, der inden semifinaleserien, hvor der spilles bedst af syv kampe, var storfavoritter til at spille sig i DM-finalen.

Der er kommet fornyet spænding efter fredagens sejr til Sønderjyske, som nu har reduceret til 3-2 til Esbjerg i semifinaleserien.

TV SYD var på lægterne og fulgte kampen live fredag aften. Du kan se livebloggen fra kampen herunder.

Sjette kamp spilles i Granly Hockey Arena i Esbjerg på søndag den 3. april klokken 16.30.