Kendt politiker forlader Haderslev

En af de mest markante politikere i Haderslev forlader byrådet. Det er Kim Qvist (S), der flytter fra kommunen til fordel for et job som forstander på Kalø Økologisk Landbrugsskole i Rønde.

Forstanderen for landbrugsskolen har bopælspligt på skolen, så han kan ikke fortsætte i byrådet i Haderslev.

Kim Qvist var folketingskandidat ved det seneste valg, men han opnåede ikke valg til Folketinget.

Siden 2004 har han været forstander på den socialpædagogiske døgninstitution, Ehlershjemmet, ved Sdr. Vilstrup nær Haderslev.

Kim Qvist er søn af tidligere folketingsmedlem Poul Qvist Jørgensen (S) og Elisabeth Thorsen.