Kløften kæmper i knivskarp konkurrence

Det er blevet sværere at drive en musikfestival. Konkurrencen er hård, og der stilles store krav til de frivillige.

Solen skinner gavmildt på Haderslevs musikfestival "Kløften" i dag. På programmet i år er superliganavne som Nephew, Minds Of 99 og Jacob Dinesen samt swingkings som Gnags og Rasmus Walter.

quote

Vi kæmper og vi <em>vil </em>overleve

Anette Kastbjerg, formand for Kløften Festival

Men store navne og solvarme er ingen garanti for, at man må tage Kløften Festival for givet. Det understreger Anette Kastbjerg, som er formand for festivallen, der begyndte torsdag og slutter sent lørdag. 

- Vi kæmper en hård kamp, for der er rigtigt mange omkostninger ved at lave en festival. Musikken og vores grej bliver dyrere og dyrere. Desuden har vi mange konkurrenter, blandt andet i Aabenraa og Sønderborg - samt Odenses store festival Tinderbox, der også holdes i denne weekend, forklarer Anette Kastbjerg.

Frivillige skal terpe

12 år i træk var der udsolgt med over 10.000 solgte billetter. Men der har været usolgte billetter hvert år siden 2015, hvor Tinderbox blev afviklet for første gang. Det gælder også i år.

Samtidig lever Kløften og andre festivaller af øgede krav fra myndighederne. 

- De kræver blandt andet, at vores frivillige medarbejdere skal undervises, for at de kan arbejde på festivallen. Det skal de frivillige finde tid til i løbet af året, og de får jo ikke noget for det. Og det stopper ikke her, der er flere krav på vej, siger Anette Kastbjerg. 

Sol giver tørst

Det solrige vejr har givet gode betingelser for at sælge drikkevarer, som er en vigtig indtjeningskilde for alle festivaller. Lørdag eftermiddag var Anette Kastbjerg da også forsigtigt optimist. 

- Jeg kan ikke sige noget om resultatet endnu, men vi har haft en fornuftig omsætning og en fornuftigt billetsalg. Så vi håber på, at det giver et ok resultat. Vi kæmper og vi vil overleve. Det gør vi også!