TV der bevæger dig

Kraftig regn og torden afbryder igen Sønderjyskes kamp

For anden gang i denne sæson rammer voldsom regn og torden et stadion, hvor Sønderjyske spiller kamp i superligaen. Søndag eftermiddag blev kampen i Aalborg mod AaB afbrudt i omkring 20 minutter på grund vejret.

For anden gang i denne sæson rammer voldsom regn og torden et stadion, hvor Sønderjyske spiller kamp i superligaen.

Regn og torden stoppede også søndag den 28. august Sønderjyskes hjemmekamp i Haderslev mod Esbjerg, da et voldsomt tordenvejr passerede Sønderjylland og gjorde det farligt for spillerne at opholde sig på banen.

Det samme er denne søndag sket i Aalborg, hvor dommer Mads-Kristoffer Kristoffersen fra Brædstrup midlertidigt afbrød kampen mellem Aab og Sønderjyske ved stillingen 0-0 kort før pausen.

Midtvejs i første halvleg begyndte et stort uvejr at præge kampen, og et lyn slog ned i horisonten. Dommer Mads-Kristoffer Kristoffersen valgte derfor at afbryde kampen.

Kampen blev genoptaget klokken 13,06 efter omkring 20 minutters pause.

DBU har udsendt retningslinjer  hvor det tlrådes, at  fodboldkampe afbrydes, hvis tordenvejr passerer tæt på spillestedet.

Både lørdag og i dag søndag har kraftig torden passeret over Syd- og Sønderjylland, hvor flere seriekampe i fodbold har været ramt af det dårlige vejr. Lørdag blev serie 2-kampen mellem Ribe og Spangsbjerg således aflyst efter kun et par minutters spil, da lyn og torden gjorde fortsat spil farligt.

DBUs anbefaling om kampe i tordenvejr

Anbefalingen er, at fodboldkampe afbrydes, hvis de bliver ramt af tordenvejr og lyn. Det er altid et dommerskøn, om det er forsvarligt at gennemføre en kamp, når tordenvejr er under opsejling, men signalet fra DBU er, at der hellere skal afbrydes en kamp for meget end en for lidt - spillernes, trænernes og dommerens sikkerhed kommer i første række.
 

 

 

 

 

 

 

 

Mest sete på tvsyd.dk