Kvinde død i voldsom villabrand

Søndag eftermiddag har en kvinde i Haderslev mistet livet, da hun brændte inde i en villa.

En kvinde er søndag eftermiddag brændt inde i en villa på Grønlandsvej i Haderslev.

Det fortæller vagtchef ved Syd- og Sønderjyllands Politi, Søren Strægaard til TV SYD.

- Vi ved ikke mere på nuværende tidspunkt. Vi skal nu have fat i teknikere og have foretaget tekniske undersøgelser på stedet, før vi kan sige mere om, hvordan branden er opstået, siger Søren Strægaard.

Politiet fik meldingen kl. 16.25 og de er på stedet sammen med brandvæsenet.

Kvinden har mistet livet, men der er på nuværende tidspunkt ikke melding om andre tilskadekomne.

En kvinde er søndag eftermiddag indebrændt i en villa i Haderslev.
En kvinde er søndag eftermiddag indebrændt i en villa i Haderslev.
Foto: Local Eyes Agency