Laurids blev reddet, fordi Marlene kunne bruge hjertestarter

Du kan godt bruge en hjerterstarter uden uddannelse - men et kort kursus vil kunne redde flere liv. Statisk viser, at i mange tilfælde bliver hjertestarteren ikke brug.

Omkring 11 personer får hjertestop om dagen i det offentlige rum. En af dem var for fire år siden golfmanager Laurids Caspersen fra Haderslev. Han faldt om i et fitnesscenter. Men heldigvis havde pædagog Marlene Enevoldsen lige være på kursus, så hun brugte hjertestarteren - og reddede Laurids' liv.

quote

Jeg har jo nogle børn, og siden dengang har jeg faktisk fået to børnebørn. Det ville jeg jo ikke have oplevet den dag i dag.

Laurids Caspersen, golfmanager, Haderslev.

Hvis en person falder om med hjertestop, og der bliver givet stød med en hjertestarter inden for de første tre til fem minutter, så stiger overlevelsesprocenten med 50-70 procent. Det er kun i 3,6 procent af tilfældene, der bliver givet stød med en hjertestarter, inden ambulancen kommer. 

Det kræver ikke et kursus at bruge en hjertestarter, men kurset kan være afgørende i situationen. 

Det var det for Marlene Enevoldsen fra Starup ved Haderslev, der skyndte sig at gribe hjertestarteren, da en mand faldt om i det lokale fitnesscenter.

- Jeg hører bare et tungt bum, og så tænkte jeg bare 'shit, hvad skete der?'. Så så jeg, at der lå en mand ved den maskine, jeg lige havde været ved. Og der var ikke noget liv i ham. Så hentede jeg hjertestarteren, der hænger på væggen, for jeg havde lige været på hjertestarterkursus, siger hun til TV SYD.

Blodprop i fitnesscenter

Livet hun reddede, var Laurids Caspersens. Han fik en blodprop i hjertet, og den hurtige hjælp var afgørende. Det er fire år siden, Laurids Caspersen fik hjertestop. Han holder stadig kontakten med Marlene Enevoldsen og glæder sig over, at hun havde lært at bruge hjertestarteren.

- Jeg har jo nogle børn, og siden dengang har jeg faktisk fået to børnebørn. Det ville jeg jo ikke have oplevet den dag i dag, siger Laurids Caspersen. 

quote

Folk bliver jo nervøse, hvis der er én, der falder om. Og de ved ikke, hvordan de skal agere. Så kører adrenalinen lidt på dem, og de er lidt fumlende.

Erik Eg Andersen, beredskabsinspektør, Trekantbrand, Vejle.

Trekantbrand i Vejle holder hjertestarterkurser. Beredsskabsinspektør Erik Eg Andersen oplever, at usikkerhed betyder, at hjertestarteren ikke kommer i brug.

- Folk bliver jo nervøse, hvis der er en, der falder om. Og de ved ikke, hvordan de skal agere. Så kører adrenalinen lidt på dem, og de er lidt fumlende, siger han.

Men alle kan bruge en hjertestarter uden uddannelse. Men det hjælper at vide, hvad man skal gøre. 

- De føler sig mere trygge, efter de har prøvet det. Man kan mærke, at første gang de prøver den, så synes de, at 'uha, det er avanceret det her'. Men næste gang, de prøver at lukke den op, så kører det rigtig godt. Så er de egentlig fortrolige med den, siger Erik Eg Andersen.