Køretøjerne er knap så potente og hastigheden en helt anden end i det rigtige 24-timers løb på Le Mans i Frankrig. Men den entusiasme der blev udvist, da der lørdag blev kørt 24-timers løb på Vojens Gocart-bane - den kunne nu godt bringe tankerne hen mod den franske storebror.
Selvom bilerne er skiftet ud med go-karts så skal de ni hold i Vojens også køre deres helt eget le mans uafbrudt i 24 timer.
Ind imellem er der dog også tid til at følge med i den ægte vare på TV.