Line Vedel var mærket af rygskade

Det går bedre med Line Vedels rygskade. Men den præger stadig hendes spil.

To uger har Haderslev-pigen Line Vedel været ude med en rygskade.

Men i går fik hun comeback, de der blev spillet første runde af ShopRite LPGA Classic i New Jersey.

Hun var præget af skaden, og det blev til en runde i 74 slag (+3).

- Jeg kunne godt mærke, at jeg ikke havde rørt en kølle i over en uge. Jeg kom egentlig godt fra start, men missede nogle gode chancer, fordi min føling med puttningen ikke rigtig var der. Jeg slog to slag, der kostede mig to dobbeltbogeys, så der skal spilles godt i anden runde. Jeg er bare glad for at ryggen har det bedre, siger Line Vedel.