Mand afsløret med 69 krysantemumbomber i huset

Pakkekontrol bragte politiet på sporet af manden.

Torsdag morgen bankende det på døren hos en 41-årig mand i Rødding . Udenfor stod betjente fra lokalpolitiet i Vejen. Indenfor fandt de en hel del ulovligt fyrværkeri. Nu er manden sigtet for erhvervelse og besiddelse af det.

Politifolkene beslaglade blandt andet 69 krysantemumbomber, 10 romerlys, fire bomberaketter, tre 30-skudsbatterier mv.

Det var Told og Skat, som var kommet på sporet af manden, da de lavede kontrol af pakker fra udlandet. De fandt en større mængde ulovligt fyrværkeri i en pakke, som var adresseret t il manden i Rødding. De orienterede politiet, og derfor bankede de på hans dør i morges.

Overfor TV SYD betegner leder af Lokalpolitiet i Vejen, Henrik Thrane Jensen, fundet som rimeligt stort.

quote

- Bare en krysantemumbombe er farlig. De er shaky og eksploderer nemt ved ukyndig håndtering

Henrik Thrane Jensen, leder af Lokalpolitiet, Vejen

- Bare en krysantemumbombe er farlig. De er shaky og eksploderer nemt ved ukyndig håndtering.

Fra i dag er det tilladt at købe fyrværkeri, men det er først tilladt at fyre det af fra den 27. december til den 1. januar.

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her, eller ændre din browsers indstillinger.