Mystisk pengefund

Det var sandsynligvis en meget overrasket medarbejder hos Vivo Miljø i Haderslev Kommune, som for nylig fandt en stor sum penge i en jakkelomme. Fundet blev gjort hos afdelingen i Vojens, skriver jv.dk.

Ifølge jv.dk's oplysninger afleverede den ærlige medarbejder, der fandt de 20.000 kroner, straks de mange penge til ledelsen, hvorefter politiet blev kontaktet.

Findelønnen på 7.000 kroner modtog medarbejderen modtog dagen efter. Lederen af Vivo Miljø bekræfter, at der er blevet fundet en sum penge blandt tøjaffaldet.

Men han vil ikke komme nærmere ind på beløbets størrelse eller de ydre omstændigheder omkring fundet.