Natligt overfald i Haderslev

Lørdag morgen ved fire-tiden var en 17-årig kvinde på vej hjem i Haderslev. Hun kom fra Jomfrustien og gik ind på Gravene, da hun blev overfaldet.

Den 17-årige har fortalt politiet, at hun blev antastet af en mand, der forsøgte at trække hendes tøj af. Det ville hun ikke finde sig i, og derfor slog hun manden i ansigtet to gange. Samtidig gjorde et ungt par tegn på at komme pigen til hjælp, og så stak manden af.

Overfaldet skete lige i nærheden af By-Kiosken. Manden beskrives som 30-35 år. Han var godt 190 centimeter høj og buttet. Han var lyshåret og klippet kort i siderne. Han havde en lys skjorte på.

Politiet er interesseret i oplysninger og vil gerne i forbindelse med det unge par, der ville hjælpe.