Ny topspiller til Sønderjyske: Simon Poulsen vender hjem

Forsvarsspilleren vender tilbage til den klub, hvor det hele begyndte.

Simon Poulsen trådte sine første barnestøvler i Ulkebøl og Sønderborg. Herefter gik turen til ligafodbold i HFK Sønderjylland, som senere er blevet til Sønderjyske. Det er siden blevet til flere end 30 landskampe og et hav af ligakampe for bl.a AZ Alkmaar i Holland, Sampdoria i Italien og senest tilbage igen i Holland for AZ Alkmaar og senest én af storklubberne i Eredivisie, PSV Eindhoven.

Nnu kan de lyseblå fans glæde sig til et gensyn med forsvarsspilleren:

- Det er jo en spiller, der i den grad har prøvet noget. Han har både været på landsholdet og spillet Champions League, og vi kender ham jo rigtig godt. Det var her, han startede sin rejse i sin tid og at det nu kan lykkes at få ham hjem, det er rigtigt fint for os. Vi mener det alvorligt, og nu vil vi gå ind i det her forår med bedst mulige vilkår, og der vil han få en stor rolle både på og uden for banen for at opretholde det sportslige niveau -  og ikke mindst vores kultur, siger sportschef i Sønderjyske Hans Jørgen Haysen til TV 2 SPORT.

quote

Jeg glæder mig enormt til at træde ind på det stadion, hvor min karriere startede. Nu er der gået ni år, og jeg har hele tiden drømt om, at jeg på et tidspunkt nok endte i klubben igen.

Simon Poulsen

Simon Poulsen ser frem til at komme tilbage til landsdelen og klubben, hvor det hele startede:

- Jeg glæder mig enormt til at træde ind på det stadion, hvor min karriere startede. Nu er der gået ni år, og jeg har hele tiden drømt om, at jeg på et tidspunkt nok endte i klubben igen. Det føles lidt underligt, men rart, lige nu. Ringen slutter nok her. Men fodbold er fodbold, og man skal aldrig sige aldrig. Nu ser jeg frem til at komme tættere på familien igen, siger Simon Poulsen i en pressemeddelelse på klubbens hjemmeside.

Simon Poulsen har underskrevet en toårig kontrakt med Sønderjyske Fodbold.