Play

Øremærkede millioner skal hjælpe syddanske unge, men først skal de turde at være sårbare

Maja Vain Gilbert er ungdompsykolog og mener, at de unge skal lære at åbne sig over for deres venner og familie, for når først de begynder at sætte ord på problemerne, kan de få den rette hjælp. Foto: Privatfoto
Udgivet
Artiklen er mere end 30 dage gammel

Nyt projekt giver unge mulighed for medbestemmelse, når tre millioner skal fordeles til lokale tiltag. Men det kræver, at de tør åbne sig og tale ærligt om det, der gør livet svært.

Ensomhed, en følelse af utilstrækkelighed og lav livstilfredshed.

Det er blot noget af det, som flere og flere unge oplever i deres dagligdag, viser en rapport fra Det Nationale Forsknings- og analysecenter for Velfærd, VIVE.

Nogle gange oplever jeg, at forældre kan have en ide om, at det kun er en psykolog, som deres børn kan tale med

Maja Vain Gilbert, ungdomspsykolog

For at bremse udviklingen har TrygFonden dedikeret en særpulje på tre millioner kroner til at støtte projekter, der skaber bedre trivsel blandt børn og unge i Syddanmark.

I løbet af forsommeren har de derfor talt med 600 unge i Syddanmark. Samtalerne fandt blandt andet sted i Haderslev, hvor youtuber og influencer Signe Kragh holdt oplæg om at turde være sårbar og fortælle andre om det, der gør livet svært.

- Personligt har jeg været bekymret for, hvad andre tænkte, hvis jeg delte mine følelser og tanker, for jeg ville helst ikke belemre andre, men jeg har oplevet, at når jeg har været sårbar, så er jeg blevet taget imod med åbne arme, siger hun.

Til TrygFondens arrangement i Haderslev fortalte 26-årige influencer Signe Kragh om, hvordan hun fandt modet til at turde være sårbar på sociale medier, og hvad hun har fået ud af det. Foto: Line Guldager Hansen, TV SYD

- Ved at række ud fandt jeg også ud af, at jeg på ingen måde er alene, men det krævede, at jeg turde være sårbar og tale åbent.

På TV SYD PLAY kan du få Signe Kraghs historie om, hvordan hun i mange år ikke turde fortælle andre om forholdet til sin far, men hvordan én video på Youtube ændrede det.

Modvægt til det polerede liv

Det er altid godt, når mennesker med indflydelse viser, at livet ikke altid er perfekt, og at det kan være godt at tale om sine udfordringer, mener national rådgivningschef hos Headspace, Christian Lund.

I Headspace møder de hver dag unge, som for første gang åbner op og fortæller om deres problemer.

Særligt udbredt blandt piger

Siden 2009 er der sket en stigning af unge i alderen 15-19 år, der føler sig ensomme, har lav livstilfredshed, et dårligt selvvurderet helbred eller oplyser, at de har haft en psykisk lidelse.

Stigningen er størst blandt de 19-årige piger. Her er andelen, der svarer, at de på et tidspunkt har haft en psykisk lidelse steget fra 21 procent i 2009 til 40 procent i 2021.

Kilde: Det Nationale Forsknings- og analysecenter for Velfærd

En fællesnævner for alle disse unge er, at de oplever lettelse over at dele deres problemer med et andet menneske, og at de langt bedre kan overskue at handle på problemerne og dermed gøre noget ved dem, i det øjeblik de ikke længere går alene med dem.

- I en intern undersøgelse vi har lavet, peger unge selv på, at de har gået med deres problemer i op til et helt år uden at dele dem med nogen. Derfor er det rigtig godt, at mennesker som Signe Kragh fortæller deres egen historie, da sådanne historier fungerer som modvægt til det polerede liv på de sociale medier og dermed bidrager til, at flere unge får modet til at række ud og fortælle om deres udfordringer, fortæller Christian Lund.

Risiko for modsatte effekt

Ungdomspsykolog og stifter af psykologhuset UngTerapi, Maja Vain Gilbert, er glad for Signe Kraghs budskab, og hun understreger, at samtalen mellem unge og voksne i mange tilfælde kan være mindst lige så gavnlig som en samtale med en psykolog.

- Nogle gange oplever jeg, at forældre kan have en ide om, at det kun er en psykolog, deres børn kan tale med, hvis de har det svært, men langt hen ad vejen kan en forælder, onkel eller idrætslærer også hjælpe, siger hun.

Ungdomspsykolog Maja Vain Gilbert opfordrer unge til at tale med de voksne i deres liv. For mens de unge kan få følelsen af ikke at være alene, når de taler åbent med deres venner, så kan en forælder, onkel eller idrætslærer bidrage med andre perspektiver på problemerne, og det er mindst lige så vigtigt, mener hun. Foto: Privatfoto

Mens influencere som Signe Kragh kan være et forbillede for nogle unge og give dem modet til at være sårbar, kan de ifølge Maja Vain Gilbert også at have modsatte effekt.

- Hvis man deler sårbare billeder, men samtidig opretholder en perfekt poleret overflade på andre fronter på ens sociale medier, kan man risikere at give indtryk af, at man til trods for sine sårbarheder stadig lever et perfekt liv, forklarer hun og uddyber, at det kan holde andre fra at turde åbne sig, da det sårbare nu kun er accepteret, hvis resten af tilværelsen er perfekt.

Risikoen er Signe Kragh bevidst om. Hun oplever ofte, at sociale medier får kritik for at være et glansbillede, og hun indrømmer, at hun dels selv bidrager til at opretholde glansbilledet.

Kan du godt opfordre unge til at stå ved deres sårbarheder, når du selv deler så mange perfekte billeder?

- Ved første øjekast ser mine sociale medier polerede ud, men det gør de, fordi jeg godt kan lide at tage pæne billeder, og fordi det er en del af mit arbejde. Men hvis man rent faktisk dykker ned i det arbejde, jeg laver, så er det meget mere end pæne billeder. Der er videoer med morgenhår og hævede øjne, svarer Signe Kragh.

De unge bliver hørt

Med inspiration i Signe Kraghs oplæg var det de unges tur til at fortælle om udfordringerne i deres egne liv og med afsæt heri give forslag til, hvordan der skabes bedre trivsel i Syddanmark.

De skal opdrage de unge til at forstå, at det er helt normalt at have det svært

Maja Vain Gilbert, ungdomspsykolog

- Som noget nyt prøver vi at tage de unge med hele vejen og øremærke en pulje til at afhjælpe nogle af de problemer, som de unge identificerer, fortæller Lone Schultz Hedemand, der er formand for TryghedsGruppens regionale råd i Syddanmark.

Ansøg til særpuljen

TrygFodens særpulje er udviklet med afsæt i input fra over 600 unge fra Syddanmark og fokuserer især på projekter, der tager udgangspunkt i de unges eget perspektiv.

Udover samtaler med de unge har TrygFonden lyttet til over 120 regionale aktører fra NGO’er, kommuner, frivillige, foreninger og kommunalbestyrelser.

Hvis du har et projekt, som kunne have gavn af midler fra særpuljen, kan du fredag den 8. september klokken 13-13:30 komme til digitalt informationsmøde og høre mere om puljen, få indblik i ansøgningsprocessen og stille spørgsmål. Ansøgningsfristen er 1. oktober 2023.

Under samtalerne med de unge blev det tydeligt for Lone Schultz Hedemand, at de unge havde brug for et skub for at turde fortælle om det, de oplevede som en udfordring i deres hverdag.

- Jeg tror, det handler om at få taget hul på snakken om, at man har det svært, for da først de begyndte at fortælle, havde de meget at byde ind med og var åbne og ærlige om, at det nogle gange er svært at være ung, fortæller hun og bakkes op af ungdomspsykolog Maja Vain Gilbert:

- Vi kan altid opfordre de unge til at åbne sig, men det er ofte de voksne omkring dem, som har ansvaret. De skal opdrage de unge til at forstå, at det er helt normalt at have det svært, og at det er naturligt at tale om de svære ting.

Vigtigst af alt mener hun, at man som forældre skal man huske at lytte og rumme, også selvom det er hårdt at høre, når ens barn har det svært.

Her kan du få hjælp, hvis du har det svært

Der findes mange steder, hvor du som ung kan ringe eller skrive til for at få hjælp, hvis du har det svært:

Ung på linje kan kontaktes online eller på  70 12 10 00.

Børnetelefonen kan kontaktes på 116111.

Headspace kan kontaktes online eller telefonisk til de lokale afdelinger.

Psykiatrifondens rådgivning kan kontaktes online eller på 39 25 25 25.

Hvis du er i krise eller har tanker om selvmord, kan du kontakte Livslinjens telefonrådgivning på 70 201 201 alle årets dage i tidsrummet 11.00-04.00. Du er anonym og må gerne ringe flere gange. Det er også muligt at skrive eller chatte med Livslinjens rådgivere.

Ansatte skrev 110 siders opråb til ledelsen på udskældt skole - nu står lærere og elev frem

Daniel Keller var ansat på Hansenberg Organia mellem 2012 og 2018. Foto: Malthe Lindholm Noes, tvSyd
Udgivet

Flere personer med tæt tilknytning til Hansenberg Organia fortæller om en mangeårig hård ledelsesstil, der i høj grad har påvirket både ansatte og elever.

En nuværende ansat, en nuværende elev og den tidligere ansatte på Hansenberg Organia, Daniel Keller, fortæller nu uafhængigt af hinanden om, hvordan ansatte i årevis har forsøgt at råbe ledelsen op om et dårligt og belastet arbejdsmiljø.

Reaktionerne kommer på baggrund af Arbejdstilsynets fire besøg i efteråret 2024, der resulterede i et strakspåbud til afdelingen for erhvervsuddannelser på Vranderupvej 90 i Kolding. Her blev det konkluderet, at stedets 65 ansatte - hvoraf cirka 40 er undervisere - arbejder i et følelsesmæssigt belastende arbejdsmiljø.

- Personalet har råbt op i over ti år. Jeg har flere gange overvejet at sige op, fordi vi ikke blev hørt, fortæller en nuværende ansat, der ønsker at være anonym.

En nuværende elev, der også ønsker at være anonym, har samme opfattelse.

- Ledelsen får det til at lyde som om, det er lærerne, den er galt med. Det lyder som om, at de ikke kan løfte opgaven - men de får ikke ressourcerne til det.

Daniel Keller, der i perioden 2012 til 2018 var ansat som faglærer og dyrlæge på Hansenberg Organia, er heller ikke overrasket over påbuddet om det belastede arbejdsmiljø.

- Ledelsen har vidst det i mange år. Både dem på Hansenberg Organia, men også direktionen og direktør Morten Kaj Hansen. Man har ikke reageret på medarbejdere, der har råbt op, fortæller han.

Hansenberg Organia har omkring 65 ansatte og 400 elever. Foto: Malthe Lindholm Noes, tvSyd

110 siders opråb

I Arbejdstilsynets rapport bliver det konkluderet, at flere ansatte blandt andet har set dobbeltsyn, oplever stresssymptomer og har koncentrationsbesvær. De problemer var primært hængt op på den tidligere skolechef på Hansenberg Organia, Niels Peter Hansen, der var ansat i perioden 2011 til november 2024.

Han blev fritstillet i november 2024. Niels Peter Hansen har ikke ønsket at kommentere sagen.

Men frustrationerne hænger stadig ved de ansatte. Både den nuværende ansatte og den tidligere ansatte, Daniel Keller, mener, at direktionen og herunder direktør, Morten Kaj Hansen, burde have ageret langt tidligere, da han som direktør i 2016 blev bekendt med den tidligere skolechefs ledelsesstil.

- Han har været meget manipulerende. Og han lavede mange mundtlige aftaler, som han løb fra, fortæller den nuværende ansatte om Niels Peter Hansen.

Problematikken er også bemærket blandt eleverne.

- Vi snakker internt om, at skolen er galt på den. Og vi er trætte af, at vi ikke kan få undervisning, fordi lærerne ikke kan dække ind for hinanden. Det er også sket, at lærere har stået og grædt på gangen, fortæller den nuværende elev.

Derfor gik et stort antal nuværende og tidligere ansatte i oktober 2024 sammen om et 110 siders langt opråb, hvor de delte deres personlige oplevelser med dårligt arbejdsmiljø og dårlig ledelse fra skolechefen og direktionen.

Brevet blev sendt til Arbejdstilsynet, Styrelsen for Undervisning og Kvalitet og bestyrelsen på Hansenberg. Sidstnævnte modtog et brev på 79 sider, da ikke alle ønskede at stå frem overfor bestyrelsen.

- Vi ville virkelig bare gerne have ordentlige forhold til de ansatte, fortæller Daniel Keller.

Morten Kaj Hansen har været direktør for Hansenberg siden november 2016. Foto: Hansenberg.dk

Alligevel frustrerer det den nuværende ansatte, at et stort, fælles brev skulle til, før direktør Morten Kaj Hansen reagerede.

- Det kunne være blevet stoppet langt før, hvis der blev handlet. Både dyrepasser-teamet, veterinærsygeplejerskerne og de staldansatte har råbt op. Arbejdsmiljørepræsentanterne har lyttet og været forstående, men hver gang blev det lukket ned af ledelsen.

Direktør havde tillid til skolechef

tvSyd har henvendt sig til direktør, Morten Kaj Hansen, for at få svar på, om han kan genkende de ansatte og elevens billede af arbejdsmiljøet på Hansenberg Organia - og om han har gjort nok for at skabe gode rammer for de ansatte.

Han oplyser i et skriftligt svar, at han ''har haft kendskab til forskellige problemstillinger på Vranderupvej i gennem årene'' og at ''det ikke er ukendt for en skole af Hansenbergs størrelse, at de fra tid til anden skal forholde sig til ting, der udfordrer dem''.

TIP OS

Har du viden om eller kendskab til situationen på Hansenberg Organia, som du mener, jeg bør kigge nærmere på? Så kontakt mig på mano@tvsyd.dk.

Derudover skriver han, at han indtil efteråret 2024 - hvor opråbet fra de mange nuværende og tidligere ansatte kom - havde tillid til den daværende skolechef Niels Peter Hansen. Det 110 siders lange brev gav dog et nyt syn på sagen, mener han.

Slutteligt påpeger Morten Kaj Hansen, at han beklager, at de står i denne situation, hvor det fortsat påvirker nogle af skolens medarbejdere og elever. Ifølge ham forsøger ledelsen at løse situationen bedst muligt med de tillidsvalgte medarbejdere.

Derfor er kaotiske Vejle Boldklub et godt køb lige netop nu

Vejle Stadion. Arkivfoto. Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix
Udgivet

Vejle Boldklub har overvintret på sidstepladsen i Superligaen med seks point ud af 17 kampe og har lige fyret træneren og sportschefen inden forårssæsonen.

Krisen kradser i Nørreskoven i Vejle efter en kaotisk halvdel af sæsonen.

Den dårligste sæsonstart i Superligaen nogensinde, en sidsteplads, to gange trænerskifte i indeværende sæson og en fyring af sportschefen kort inden forårspremieren.

Spørgsmålet er nu, om VB's hoser overhovedet er grønne i en sådan grad, at en potentiel ny køber kan se en god forretning i klubben.

Dét spørgsmål har tvSyd stillet Kenneth Cortsen, der er sportsøkonom og ph.d. hos professionshøjskolen, UCN.

VB er nemlig til salg - det har klubbens administrerende direktør, Henrik Tønder, så sent som søndag gentaget.

Direktør i Vejle Boldklub Henrik Tønder ville søndag ikke frede cheftræner Ivan Prelec. Foto: Silas Brandt Lilliecrona

Og måske er klubbens nuværende situation netop det, der gør den attraktiv.

- Det ville være mere fornuftigt at købe VB nu, end hvis de lå i toppen af superligaen, siger Kenneth Cortsen.

Der kan der være et uudnyttet potentiale

Kenneth Cortsen, sportsøkonom og ph.d., professionshøjskolen UCN

Situationen sender signaler

Klubben er lige nu ejet af den moldoviske forretningsmand, Andrej Zolotko, der har aktiemajoriteten.

De dårlige takter i Nørreskoven kan være med til at understrege, at det kunne være en god "investerings-case".

- Der ligger nogle signaler i, at det har været en karrusel på trænerposten, og at de ligger og sumper rundt nede, hvor det ikke er rart at være i superligaen. Det viser, at der kan ligge et uudnyttet potentiale, for som investor tænker man altid, at man kan gå ind og gøre noget bedre.

Kenneth Cortsen, sportsøkonom og ph.d. hos professionshøjskolen, UCN. Foto: Pressefoto, UCN.

Det handler alt sammen om at højne klubbens niveau fra det tidspunkt, man køber den, til man sælger den.

- En klub på VB's niveau vil jo være relativ billig set i forhold til andre steder, hvor man kan købe sig ind i fodboldeuropa. Hvis man er dygtig til at hæve klubben og rammer gode kanaler i forhold til spillerudvikling og -salg, så er det en af de attraktive indtægtsstrømme.

Fyring på fyring

  • I september 2024 valgte VB klubbens cheftræner, Ivan Prelec, at stoppe samarbejdet efter rekorddårlig sæsonstart. Mihai Teja overtog trænerposten.

  • 31. januar 2025 fyrede VB klubbens sportschef, 39-årige Marius Nicolae, der kom til klubben i 2021. Administrerende direktør Henrik Tønder har overtaget det sportslige ansvar.

  • 9. februar 2025 fyrede VB så træner Mihai Teja efter blot otte kampe på fem måneder. Steffen Kielstrup har sammen med Johnny Mølby overtaget træneransvaret.

Spillerhandler klinger i kassen

Uanset om man køber VB på et tidspunkt, hvor prisen måske ikke er høj, ville det så være muligt at få tjent sin investering hjem?

- Det kan man, hvis man gør det godt over tid og afhængig af, hvad man putter i klubben. Det er ikke kun kroner og ører, det er også kulturel kapital og viden, siger Kenneth Cortsen.

Klubber tjener ifølge ham penge på flere forskellige måder. Blandt andet tv-penge, som er langt højere i superligaen end i 1. division. Derudover kommer der indtægter fra billetsalg, merchandise og kommercielle partnerskaber.

Men dér, hvor der virkelig er penge at hente hjem, er i transfermarkedet, hvor der bliver handlet spillere. Kan man udvikle en billig spiller og sælge vedkommende dyrere, så klinger det ifølge Kenneth Cortsen i kassen.

- Problematikken i Superligaen har været, at der siden 90'erne har været masser af kapitaltilførsel, men investeringerne er reaktionære og ikke proaktive. Fordi man hele tiden har skullet tilføre ny kapital for at dække over en drift, der ikke har været bæredygtig over tid.

Kulturelle og/eller økonomiske interesser

Kenneth Cortsen fortæller, at der både kan være kulturelle og økonomiske interesser i en investering.

En kulturel interesse kan være, at man som lokal investerer penge, fordi man har en særlig tilknytning til klubben.

En økonomisk interesse kan - som ordnet antyder - være, hvis man øjner en mulighed for at tjene penge.

Det er ikke altid, at de to interesser balancerer lige godt, siger Kenneth Cortsen.

- Vi har set grelle eksempler på, at der ikke har været balance mellem kulturelle og økonomiske interesser. Da amerikanske ejere købte Esbjerg fB, var det med alt andet, end hvad jeg ville kalde kulturel intelligens eller forståelse. Det blev noget værre rod i forhold til det danske arbejdsmarked, og hvordan man gør i en professionel fodboldklub. Resultatet blev derefter, siger han.

Medie: Salg er tæt på

Fodboldmediet bold.dk mener allerede nu at vide, at en købsaftale blot er timer eller dage væk, og at lokale investorer skulle stå på spring.

Hvem ser du som en oplagt køber?

- Folk med penge, netværk, knowhow, kulturel intelligens og forståelse for, hvordan man driver en moderne professionel fodboldklub i Skandinavien anno 2025.

Hvad vil du vurdere, at Vejle Boldklub er værd?

- Jeg ville være ked af at give et bud på, hvad VB koster. Man skal ind og kigge på, hvad andre klubber er solgt for. En klub er det værd, som markedet er villigt til at betale. Det handler om det potentiale, som folk ser. Værdiansættelserne har været meget varierende. Men det kommer også an på, om man køber 51, 70 eller 100 procent af aktierne, siger han.

VB ligger lige nu på sidstepladsen i Superligaen med seks point - ti point efter Sønderjyske, der ligger lige over nedrykningsstregen.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få dagens vigtigste nyheder direkte i din indbakke

2/2

Nu skal vi blot bruge dit navn og dit samtykke

Stage 3

Brug vores app og få de vigtigste nyheder fra Syd- og Sønderjylland lige ved hånden.

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden, analysere statistik samt og vise dig funktioner til sociale medier. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid tilbagetrække eller ændre dit samtykke, ved at klikke på ”Opdater dit cookietilsagn her” i bunden af siden. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere om brugen af cookies.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
csrftoken instagram.com
bcookie LinkedIn
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
JSESSIONID LinkedIn
jwplayer.bandwidthEstimate tvsyd.dk
jwplayerLocalId tvsyd.dk
lang LinkedIn
lang LinkedIn
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
LAST_RESULT_ENTRY_KEY youtube.com
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
_cbt Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
bitmovin_analytics_uuid player.castr.com
ebx_webtag_ Echobox
userId tvsyd.dk

Ikke tildelte cookies

Disse cookies er endnu ikke blevet kategoriseret. Vi arbejder på at identificere deres formål og sikre, at de respekterer dine privatlivsindstillinger.

Navn Udbyder
__cf_bm castr.com
_clsk tvsyd.dk
_clsk tvsyd.dk
_pk_id.1.e3b9 player.castr.com
_pk_ref.1.e3b9 player.castr.com
_pk_ses.1.e3b9 player.castr.com
pusherTransportTLS no-domain
sentryReplaySession no-domain
tv_syd_session tvsyd.dk

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
app_banner_enabled tvsyd.dk
breaking tvsyd.dk
breaking_banner_dismissed tvsyd.dk
CookieConsent tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
tv2reg_cookie_consent tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
XSRF-TOKEN tvsyd.dk

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
remote_sid youtube.com
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com
TESTCOOKIESENABLED youtube.com
VISITOR_INFO1_LIVE youtube.com
VISITOR_PRIVACY_METADATA youtube.com
YSC youtube.com