To personer sigtet for at sætte ild til værtshus

En 42-årig kvinde og en 28-årig mand bliver lørdag fremstillet i grundlovsforhør. De er sigtet for at sætte ild til et værtshus i Haderslev.

De to bliver lørdag klokken 11 fremstillet i grundlovsforhør ved retten i Sønderborg. Ifølge politiets oplysninger er de sigtet for, at de natten til onsdag satte ild til værtshuset Hjorten i Haderslev.

Værtshuset skriver på sin Facebookside, at der er blevet kastet to molotovcocktails ind igennem et vindue.

Syd og Sønderjyllands Politi er meget sparsomme med oplysninger i sagen, da den fortsat bliver efterforsket.

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her, eller ændre din browsers indstillinger.