Politichef: Uforståeligt at nogen laver hærværk mod os

Lederen af politiet i Haderslev, vicepolitinspektør Jeppe Kjærgaard, har svært ved at forstå det omfattende og hadefulde graffiti-angreb mod politigården.

quote

Jeg kan slet ikke forstå, at nogen mennesker kan have behov for at ytre sig på den nedgørende og hadefulde facon. Umiddelbart tyder det på, at gerningsmændene kunne være nogle, som vi tidligere har været i kontakt med og som ikke bryder sig om os.

Jeppe Kjærgaard, vicepolitiinspektør, leder af Syd- og Sønderjyllands Politis Områdestation Nordøst i Haderslev.

Omfanget og hadefuldheden i grafitti-hærværket, der søndag morgen blev opdaget på facaden og mure på politistationen midt i Haderslev kommer bag på vicepolitiinspektør Jeppe Kjærgaard, der er leder af Syd- og Sønderjyllands Politis Områdestation Nordøst i Haderslev.

- Jeg kan slet ikke forstå, at nogen mennesker kan have behov for at ytre sig på den nedgørende og hadefulde facon. Umiddelbart tyder det på, at gerningsmændene kunne være nogle, som vi tidligere har været i kontakt med og som ikke bryder sig om os, siger vicepolitiinspektør Jeppe Kjærgaard søndag formiddag til TV SYD.
Mellem klokken 07.10 og 08.10 er politistationens facade på Gammelting 3 blevet forsynet med to gange graffiti-påskrifter med det engelske udtryk "Fuck Cops". 

Også grafitti ved rådhuset

På politistationens mur ud mod Laurids Skaus Gade er graffitien mere omfattende med flere nedgørende udsagn på dansk om politiet.

Der er også lavet lignende graffiti på parkeringspladsen ved det nærliggende Haderslev Rådhus.

Vicepolitiinspektør Jeppe Kjærgaard er leder af Syd- og Sønderjyllands Politis Områdestation Nordøst i Haderslev
Vicepolitiinspektør Jeppe Kjærgaard er leder af Syd- og Sønderjyllands Politis Områdestation Nordøst i Haderslev