Politiet efterlyser to tyveknægte

Politiet leder efter to mænd, der mandag formiddag brød ind i Arbejdernes Landsbank på Gravene i Haderslev og stjal et kontant beløb.

De to mænd kom til banken på en sort scooter og klatrede ind ad et vindue i baggården til banken.
Efter tyveriet forsvandt de på den sorte scooter ud på Kannikepladsen, hvor de kørte mod syd og ud ved smøgen til Smedegade bag ved Domkirken og videre mod syd ad Apotekergade, Torvet, Lavgade til Dannevirkestræde.

Scooteren er sandsynligvis den sorte Aprilia scooter 45 uden nummerplader, som i går blev fundet ved Dannevirkestræde. Stedet, hvor scooteren blev fundet, ligger bag den tidligere restaurant Therese ved Møllestrømmen.
Vidner har set to mænd stille scooteren og gå via et græsareal og ned mod Møllestrømmen og videre ud mod Lavgade/Møllestrømmen.

Politiet beskriver de to mænd beskrives således:
A.

? Yngre, men mere præcis alder ukendt.
? Almindelig af bygning.
? Sort-maskeret.
? Iført sort hættetrøje med logoet ?Super 8? og under det tallet 8, lyse bukser med slidpletter og hvide løbesko.
? Bar på en større brun pose.
? Var passager på scooteren.
B.

? Yngre men mere præcis alder ukendt.
? Almindelig af bygning.
? Iført turkisfarvet bluse inderst og grå hættetrøje over den, lyse bukser, grå handsker og grå kondisko med hvid bund og turkis stribe midt på siden af skoene. Han havde muligvis røde strømper på.
? Kørte scooteren.

Ved du noget, hører politiet meget gerne fra dig. Politiet har tlf. 114.