Politikere på studietur til Aarø og Mandø: Her er småøernes ønsker til politikerne

Onsdag og torsdag er byråds- og Folketingspolitikere på studietur på Aarø og Mandø. På turen skal politikerne høre øboernes ønsker for fremtiden.

Hvordan er livet for indbyggerne på de danske øer, og hvad ønsker de sig for fremtiden?

Byråds- og folketingspolitikere er onsdag og torsdag på studietur til Aarø og Mandø for at blive klogere på netop de spørgmål.

Det er Sammenslutningen af danske Småøer, der hver sommer siden 1980'erne har inviteret politikere til at besøge en række øer for at få et indblik i livet på øerne.

Connie Hansen formand, Aarø Beboerforening.
Connie Hansen formand, Aarø Beboerforening.
Foto: Line Sahl, TV SYD

Blandt deltagerne var blandt andre medlemmer af Folketingets Udvalg for småøer og byrådspolitikere fra Haderslev og Fanø Kommuner.

Med på studieturen var formand Lennart Damsbo-Andersen (S), Erling Bonnesen (V), Anders Kronborg (S), Karina Lorentzen Dehnhardt (SF), Peter Juel-Jensen (V) og Henning Hyllested (EL).

Med på studieturen og det efterfølgende borgermøde var også formand for Sammenslutningen af danske småøer, Dorthe Winther.

Blandt andet vil de gerne bevare småøernes lokale aktionsgruppe, der hjælper med at fremme væksten og etableringen af nye arbejdspladser på de danske småøer.

Sammenslutningen af danske Småøers ønsker

  • Flere lejeboliger på småøer
    • Ifølge sammenslutningen mangler der lejeboliger på mange småøer. Mange vil ifølge Dorthe Winther gerne flytte til en ø, og hvis der var flere lejeboliger, ville det være lettere for flere at flytte til øerne.
  • Pulje til udskiftning af færger
    • En del færger til småøerne står foran en udskiftning. Selvom Dorthe Winther er åben for at diskutere grønne løsninger, så må det ikke ske på bekostning af driftssikkerheden.
  • Opretholdelse af LAG-aktionsgrupper
    • Småøerne har egen lokal aktionsgruppe, der fordeler midler fra EUs Hav- og Landdistriktsprogram. Der skal også i den kommende periode være en separat aktionsgruppe for småøerne, der kan hjælpe med at opretholde levevilkår og fremme etableringen af nye arbejdspladser og sikre eksisterende erhverv og arbejdspladser på småøerne
  • Landbrugsstøtte til landmænd på småøer
    • Landmænd på de danske øer får en speciel EU-landsbrugstøtte begrundet i øgede omkostninger ved at drive landbrug på en ø. Tilskuddet skal opretholdes, fordi det ifølge Sammenslutningen for danske småøer medfører højere omkostninger at drive landbrug på en ø sammenlignet med fastlandet.
Karina Lorentzen Dehnhard, tMF, Socialistisk Folkeparti, Kolding.
Karina Lorentzen Dehnhard, tMF, Socialistisk Folkeparti, Kolding.
Foto: Line Sahl, TV SYD