Redningshelikopter leder efter forsvunden kvinde

En 43-årig kvinde i nedtrykt sindstilstand er forsvundet fra sin bopæl i Haderslev.

Politiet har sat gang i en større eftersøgning, efter at 43-årige Randi Ebbesen er forsvundet. Hun er fredag gået væk fra sin bopæl i Haderslev i nedtrykt sindstilstand, oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi på Twitter.

Randi Ebbesen beskrives som almindelig af bygning. Hun var iført sorte arbejdsbukser, en grålig striktrøje, sort vest og sorte støvler.

Politihunde og en redningshelikopter leder lige nu efter Randi Ebbesen, og Beredskabsstyrelsen har også sat en båd i vandet som en del af efterforskningen.

- Helikoptor- og bådsøgningen har vi indstillet, mens det er mørkt, men vi leder fortsat efter hende, og den eftersøgning fortsætter hele natten, siger Ivan Gohr Jensen, vagtchef hos Syd- og Sønderjyllands Politi, til TV SYD.

Politiet hører gerne fra alle, der kan have set Randi Ebbesen. Nummeret til Syd- og Sønderjyllads Politi er 114.