Så blev der jul på det gamle slot

Lørdag gik årets julemarkeder på Gram Slot i gang.

De seneste måneders lune vejr strakte sommeren længere end normal. Men det ændrer ikke ved det faktum, at julen står for døren om ganske kort tid. Med alt hvad det indebærer af julehygge, gaveindkøb, gløgg og æbleskiver og traditioner.

quote

Tænk på den person du giver til – det er meget vigtigere end hvad det koster.

Susanne Ejdal van der ploeg Frandsen, udstiller og billedkunstner

- Det er rigtig godt at forberede sig nu, og købe ind til det, du skal pynte med ude på trappen, siger en af udstillerne, billedkunstner Susanne Ejdal van der ploeg Frandsen, til TV SYD.

De mange udstillere viser deres varer frem i de gamle staldbygninger, mens selve slottet er pyntet flot op til jul.

- Man skal også sende julekortene, og der er man nødt til at være i god tid med postvæsenet, som det ser ud i dag. Og man skal tænke personligt. Tænk på den person du giver til – det er meget vigtigere end hvad det koster, slutter billedkunstneren.

Der er julemarked på Gram Slot lørdage og søndage i de første tre weekender i november.