Muslingefiskerne har den seneste måned kigget længselsfuldt ud over havet. For giftige alger i muslingerne har betydet, at der har været fiskeforbud mange steder langs den jyske østkyst. Men nu kan fiskerne igen stå til søs. For muslingerne er fri for algegift.
- Algerne er væk fra farvandet og det samme er algegiften fra muslingerne. Derfor kan der igen fiskes, siger specialkonsulent ved Fødevarestyelsen til TV SYD.
- Det er rigtig ærgerligt med den lange ufrivillige pause for muslingerne er rigtig gode lige nu. Og det har ramt fiskerne hårdt, at de ikke måtte fiske. Der kommer til at mangle noget omsætning, siger Stig Wittrup, der både fisker og bearbejder muslinger til fødevarer.