Se galleri: Sønderjyske vandt lokalopgør

Sæsonens første opgør i ishockey mellem ærkerivalerne Sønderjyske og Esbjerg blev spillet tirsdag aften i Vojens. Hjemmeholdet vandt 4-2.

Over 2.200 tilskuere havde fundet vej til sæsonens første lokalopgør i SE Arena. Og som så mange gange før, var det sønderjyderne der kunne lade sig hylde af hjemmepublikummet efter kampen.

Sønderjyske kom foran 2-0 i 1. periode på mål af Kim Lykkeskov og Nick Dineen, men i 2. periode kom Esbjerg Energy tilbage da de scorede to gange. Målene scorede Sune Hjulmand og Andrew Clark.

Inden 3. periode var slut, var SønderjyskE dog tilbage på sejrskurs på mål af Steffen Frank. Med et minut tilbage af kampen lukkede Nick Dineen til 4-2, da han scorede i et tomt Esbjerg-mål.

Med sejren er SønderjyskE nummer 4, mens Esbjerg med nederlaget ligger nummer 9. Der er spillet tre kampe.

Se stort galleri øverst i artiklen. Billederne er taget af Annemette Stollig.