Se hvor hurtigt en bilbrand bliver slukket

En teknisk fejl fik en bil til at bryde i brand på den Sønderjyske Motorvej. Se her, hvor hurtigt sådan en bilbrand bliver slukket.

KL. 17.17 blev brandvæsenet alarmeret til rastepladsen Øster Løgum Vest. En personbil var brudt i brand. Det lykkedes føreren at komme ind på tilkørslen til rastepladsen.

Føreren kom ud af bilen – og da Brand og Redning Sønderjylland ankom, var den helt omtændt af flammer. På videoen fra Local Eyes kan du se, hvor hurtigt sådan en bilbrand kan slukkes:

Under 30 sekunder! Sådan.

Politiet opfatter ikke branden som mistænkelig. Den skyldes formentlig en teknisk fejl i bilen. Der er ikke optaget rapport i sagen, så det er ikke oplyst, hvem der kørte bilen. 

Se flere videoer fra Local Eyes.