Seks rumænere varetægtsfængslet

De unge rumænere der torsdag blev anholdt efter butikstyverier i Haderslev, er blevet varetægtsfængslet i fire uger.

Rumænerne der alle er mellem 24 og 31 år, blev afsløret efter et tyveri af 62 dåser Red Bull og en flaske vodka i Netto i Haderslev.

Efterfølgende fandt politiet masser af tyvekoster i to biler, samt i en campinghytte på Gåsevig Camping hvor rumænerne opholdt sig.

De unge rumænere har tilsyneladende haft en stor interesse for spiritus og chokolade. I hvert fald så fandt politiet blandt andet over 500 plader Ritter Sport, som de ikke helt kunne redegøre for.

De seks rumænere accepterede alle fængslingen.