Skal rydde private lossepladser

Både naboerne til to store skrotgrunde i Haderslev Kommune og politkerne jubler efter ejeren af de to grunde har lovet at rydde op.

Ejeren af to store skrotgrunde lover nu at rydde op.

- Jeg må jo indrømme, at jeg nok er et værre rodehoved og har haft alt for mange bolde i luften, siger ejeren, Ebbe Storm til JydskeVestkysten.

Naboerne har klaget over rodet i årevis, men først nu er der kommet hul igennem. Det er blandt andet artikelserien i JydskeVestkysten samt presset fra kommunen, der nu har fået Ebbe Storm til at rydde op.

- Jeg og et par hjælpere vil gå i gang med en gennemgribende oprydning af de to ejendomme.

Oprydningen vil blive nøje overvåget af kommunens miljøfolk. Først når de er tilfredse kan Ebbe Storm betragte oprydningen som færdig.