TV der bevæger dig

Skolekoncerter for hundredvis af børn

En særlig musikskolesang gik igen, da  elever i Haderslev Kommune i dag spillede skolekoncert.

Stort blæse-orkester underholdt ved koncerten i Haderslev.

I dag holdt Haderslev Musikskole fælles skolekoncert på Harmonien i Haderslev. Kommunens folkeskoler var inviteret, og omkring 470 elever og lærere fyldte den store sal på Harmonien til den første skolekoncert som er for anden og tredje klasserne. Her lavede musikskolens strygere, træ- og messingblæsere samt klaverlaboratorium et spændende show lige fra morgenstunden.

Elektronisk musik

Senere på formiddagen begyndte den anden koncert for fjerde og femte klasserne. Her fik næsten 300 elever og lærere mulighed for at følge det nyeste i musikskolen ? nemlig det Elektroniske Musik Værksted.

Det er et helt nyt tilbud, hvor undervisningen foregår med seks elever ad gangen i 60 minutter.

Eleverne lærer at komponere, bruge deres kreativitet, følge et nøje tilrettelagt musikalsk undervisningsforløb, up-loade musik på youtube channel på internettet og arbejde med musikalske byggesten.