Sønderjyske henter Dal Hende tilbage

Sønderjyske har købt Marc Dal Hende fri hos FC Midtjyllands danske mestre.

Dal Hende  har skrevet under på en treårig aftale og vender dermed tilbage til Sønderjyske.

Det var netop i Sønderjyske, at Marc Dal Hende for alvor fik gang i karrieren. Han kom første gang til klubben i sommeren 2015, hvor han blev hentet som offensivspiller i FC Vestsjælland, men blev i Haderslev-tiden omskolet til venstre back.

Efter sølvmedaljer og gode Europa League-kampe for Sønderjyske blev Dal Hende solgt til FC Midtjylland i januar 2017, og det er herfra, at han nu bliver hentet tilbage.

Marc Dal Hende har første træningsdag i Sønderjyske i morgen. Han får trøje nummer 5.

Ugens 2. markante hjemkomst

Dermed bliver Dal Hende den anden markante spiller, som vender "hjem" i denne uge. Torsdag meddelte Esbjerg fB den, for mange, overraskende nyhed, at Jakob Ankersen igen trækker i EfB-trøjen på en aftale, der løber til sommeren 2023.

Jakob Ankersen nåede at spille 152 kampe og score 32 mål for Esbjerg i perioden frem til 2015, inden han blev solgt til IFK Göteborg.

Nu kommer han hjem til Esbjerg på en fri transfer efter en stærk sæsonafslutning med AGFs bronzevindere. 

Torsdag meddelte Esbjerg fB , at Jakob Ankersen igen trækker i EfB-trøjen.
Torsdag meddelte Esbjerg fB , at Jakob Ankersen igen trækker i EfB-trøjen.