Sønderjyde i DGIs topledelse

47-årige Hanne Lene Haugaard fra Vilstrup ved Haderslev brænder for foreningsidrætten. Gennem 12 år har hun været formand for Vilstrup Ungdoms- og Idrætsforeningo og nu er hun valgt ind i DGIs hovedbestyrelse.

Hun blev valgt, da DGI i weekenden holdt årsmøde i Vingsted ved Vejle. I DGI?s hovedbestyrelse skal hun være med til at sætte retningen for Danmarks næststørste idrætsorganisation.

DGI er Danmarks næststørste idrætsorganisation med 6300 idrætsforeninger og 1,5 millioner medlemmer. Som medlem af hovedbestyrelsen skal Hanne Lene Haugaard bl.a. arbejde med DGI?s og DIF?s fælles Vision 25-50-75, der går på, at i år 2025 skal 50 pct. af danskerne være med i en idrætsforening, og 75 pct. skal dyrke idræt og motion. Det er en opgave, som Hanne Lene Haugaard ser frem til.

Selvom hun nu er en del af DGI?s hovedbestyrelse, regner Hanne Lene Haugaard med at fortsætte som formand i Vilstrup Ungdoms- og Idrætsforening. Hun tror på, at rollen som formand vil kunne gavne i bestyrelsesarbejdet på landsplan.

Til daglig arbejder hun som projektkonsulent på VUC Syd. Hun bor i Sdr. Vilstrup syd for Haderslev, og hendes idrætsbaggrund har hovedsageligt drejet sig om gymnastik. Hun har blandt andet siddet i gymnastikudvalget i DGI Sønderjylland i tre år, og hun har været medlem af bestyrelsen i DGI Sønderjylland i seks år.