Sønderjyder klar mod nordjyder

Sønderjyske er klar til DM-finalen i ishockey efter samlet sejr på 4-1 i kampe over Odense Bulldogs.

Årets DM-finaleserie i Al-Bank Ligaen kommer til at stå mellem Sønderjyske og Frederikshavn White Hawks.

Sønderjyske besejrede torsdag aften sidste års DM-sølvvindere Odense Bulldogs med 4-1 i den femte semifinalekamp mellem de to klubber, hvor sønderjyderne vandt med 4-1 i kampe samlet.

De foregående opgør mellem Sønderjyske og Odense Bulldogs har været tætte, og det samme gjorde sig gældende i første halvdel af den femte semifinale.

Bulldogs pressede godt på fra start, men det forblev målløst i første periode og i første halvdel af den anden.

Men derefter fandt pucken endelig frem til netmaskerne i SE-Arena, hvor der blev scoret fire mål på under fire minutter - og så stod til 3-1 til Sønderjyske.

Tidligere torsdag vandt Frederikshavn 4-3 over Rødovre Mighty Bulls, og med 4-1 i kampe kunne nordjyderne dermed indstille sig på DM-finalen.

Den første kamp i finaleserien mellem Sønderjyske og Frederikshavn spilles allerede lørdag 30. marts.

Sønderjyske vandt DM senest i 2010, mens Frederikshavnerne skal genkalde sig årtusindskiftet for at mindes, hvordan en DM-sejr føles.