Sønderjyske forlænger med Songani

Superligaklubben Sønderjyske har forlænget kontrakten med profilen Silas Dylan Songani, som har underskrevet en ny, treårig aftale.

Tilbage i januar sidste år kom Songani til Sønderjyske, og den nu 26-årige midtbanespiller fra Zimbabwe er efterhånden ved at finde sig til rette i europæisk fodbold.

Det bliver nu belønnet med en ny kontrakt, som i forlængelse af den nuværende aftale løber frem til sommeren 2019.

Sportschef Hans Jørgen Haysen lægger ikke skjul på, at han ser den lynhurtige kantspiller som fremtidens mand i Sønderjyske:

- Silas Songani har siden sin ankomst i klubben taget vigtige skridt, og han er efterhånden ved at være implementeret i vores spillestil. Derfor er jeg også overbevist om, at vi i den kommende periode vil opleve ham udfolde sit fulde potentiale, og jeg er derfor meget glad for, at vi fået den nye aftale på plads, understreger Hans Jørgen Haysen.

Silas Songani står noteret for seks mål i 37 superligakampe for Sønderjyske.