TV der bevæger dig

Sønderjyske jagter sejr mod oprykker

Fredag aften spiller SønderjyskE tredje kamp i sæsonen. De jagter første sejr og har to offensive profiler tilbage i truppen.

Tommy Bechmann er i truppen for første gang i sæsonen.

To point har SønderjyskE indtil videre hentet, og kun et enkelt mål har de scoret. Eller faktisk var det et selvmål, der blev scoret for dem.

Cheftræner Lars Søndergaard kan derfor glæde sig over, at han i aftenens kamp ude mod Silkeborg har to offensive profiler tilbage i truppen.

Johan Absalonsen, der meldte fra til sidste weekends kamp mod Esbjerg, da han blev far natten op til kampen, er tilbage, ligesom Tommy Bechmann er tilbage i truppen efter en skade.

Kampen spilles i Silkeborg klokken 18.30 i aften.

Mest sete på tvsyd.dk