Sønderjyske klarede uafgjort mod Randers

Sønderjyske fik, hvad holdet kom efter, da det fredag aften spillede 0-0 ude mod Randers FC.

Kun to hold havde inden fredagens superligakamp formået at få point med hjem fra Randers.

Målt på spil og chancer kunne den statistik sagtens have været fortsat ind i det nye år, men Sønderjyske fik 0-0 med hjem.

Fra sin plads på sidelinjen må det have løbet koldt ned ad ryggen flere gange på Sønderjyske-træneren, når Randers-spillerne kom nærmere og nærmere scoringen.

Det ene point lunede dog mere end rigeligt.

- Inden kampen havde jeg nok solgt den for et enkelt point. Nu er jeg ovenud lykkelig for, at det lykkedes. Vi var rigtig meget på hælene i dag, siger Søndergaard.

Blandt Sønderjyske-spillerne var der heller ikke megen jubel over spillet.

- Vi var pivringe. I første halvleg var der nærmest kun et hold på banen. Vi er meget glade for det ene point, specielt fordi vi var så heldige med det, siger anfører Niels Lodberg.

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her, eller ændre din browsers indstillinger.
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her, eller ændre din browsers indstillinger.