SønderjyskE møder gamle venner

Det bliver et møde mellem gamle venner, når SønderjyskE søndag eftermiddag møder AaB i Aalborg.

SønderjyskE har fået en rigtig god start på den nye sæson, hvor de  topper i  superligaen med 18 point for 10 kampe – blot ”en sejr” efter sidste sæsons danske mestre fra FC Midtjylland, der er placeret på førstepladsen med 21 point.

Søndagens tidlige superliga-dyst er et opgør på Nordjyske Arena mellem AaB og SønderjyskE, og der er mange flere perspektiver i den kamp end bare selve kampen.

Lars Søndergaard har som cheftræner stået i spidsen for SønderjyskE i hele fire sæsoner, og søndag eftermiddag venter der den nuværende AaB-træner et opgør mod den tidligere arbejdsgiver.

Også for den 54-årige Peter Enevoldsen, der er i gang med sin femte sæson som assistent-træner hos SønderjyskE, venter der en speciel kamp, idet hans søn, Thomas Enevoldsen, tørner ud i AaB-trøjen.

- Nøjagtigt som i alle de andre kampe, skal vi fortsætte med at stå stærkt defensivt, som vi hidtil har gjort i de første kampe. Jeg synes, at vi har gjort en god figur i denne sæson, og vores forsvar har som nævnt set stærkt ud, hvor vi kun har lukket ni mål ind, mens vi har været sæsonens mest scorende hold. Vi skal arbejde stenhamrende hårdt, og hvis vi gør det, er det slet ikke umuligt for os at få et godt resultat. Jeg tror, at det bliver en tæt og god fodboldkamp, der godt kan blive 1-1, spår Peter Enevoldsen på Sønderjyskes hjemmeside.

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her, eller ændre din browsers indstillinger.