Det blev ikke til en finaleplads i dette års slutspil, men måske er der alligevel lidt metal på vej til Vojens.
Med en 3-2 sejr over Frederikshavn White Hawks kan Sønderjyske med minimum uafgjort i søndagens returkamp få overrakt bronze.
Sønderjyske skøjtede ellers efter frederikshavnerne det meste af kampen og var bagud både 1-0 og 2-1.
Men på to scoringer af Mads Lund og Michael Eskesen vendte Sønderjyske kampen i 3. periode.
Kampen om bronzemedaljerne spilles bedst af to kampe og derfor skal der findes en samlet vinder i kampen på søndag i Vojens.