Sønderjyske tabte igen

Aftenens kamp på udebane blev til Sønderjyskes andet nederlag til Herning. Sønderjyske er nu bagud med 0-2 i DM-finalerne.

Søndag aften blev Sønderjyske for anden gang slået af modstanderne fra Herning. Sønderjyderne startede ellers sikkert ud på isen, men efter 13 minutter scorede hjemmebaneholdet det første mål.

Selvom Sønderjyske havde flest skud på mål i løbet af kampen, blev chancerne kun til et enkelt mål. Herning løb af med sejren, og Sønderjyske måtte se sig slået med et resultat på 1-3.

Sønderjyske har stadig en chance for at vende udviklingen på isen og få de fire krævede sejre i DM-finaleserien. Første chance er endnu engang mod Herning på tirsdag kl. 19.00. i SE Arena i Vojens.