Sønderjyske vandt i Slagelse

For anden kamp i træk fik Sønderjyske tre point og en 1-0 sejr, da de fredag aften slog FC Vestsjælland.

I mange år har Sønderjyske lige til det sidste været en del af bunden i Superligaen og først i 11. time reddede eksistensen i landets bedste række. Men i år er anderledes for Sønderjyske ligger, noget uventet, i ganske sikker afstand til den frygtede nedrykningsstreg.

Den afstand blev i går yderligere slået fast, da Sønderjyske slog FC Vestsjælland med 1-0. Sønderjyske sad på spillet i store dele af kampen over for et svagt spillende FC Vestsjælland, som ikke formåede at true den føring, som Bjørn Paulsen sikrede efter knap tyve minutters spil.

- Vi er ovenud tilfredse med at vinde igen, men vi sad i omklædningsrummet og snakkede om, at det kunne have været hyggeligt, hvis vi også havde gjort det til 2-0 og 3-0. Det havde vi chancerne til, sagde Tommy Bechmann efterfølgende til hjemmesiden bold.dk.

Med sejren ligger Sønderjyske, forud for rundens øvrige kampe, på en femteplads