Sønderjyske vandt snekampen i Farum

Johan Absalonsen blev med to mål matchvinder i sejren over FC Nordsjælland.

For anden gang i denne sæson lykkedes det lørdag eftermiddag for Sønderjyske at hente alle tre point mod FC Nordsjælland.

Sønderjyske vandt kampen 2-1 og er nu placeret på femtepladsen i Superligaen.

Johan Absalonsen var med sine to scoringer den afgørende spiller for Sønderjyske. I første halvleg scorede han til 1-0, og i starten af anden halvleg, var det Johan Absalonsen, der med sæsonens syvende scoring sikrede sejren på et straffespark.

Kampen blev spillet i vinterens første snevejr, og det var altså noget, der tilsyneladende passende udeholdet bedst.