To spilledages karantæne til Lars Søndergaard

DBU vil ikke acceptere, at en superligatræner må ikke anklage en dommer for at favorisere et hold frem for et andet. Derfor idømmes SønderjyskE-træner Lars Søndergaard to spilledages karantæne, efter at han søndag aften stillede spørgsmålstegn ved dommer Anders Poulsens objektivitet.

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her, eller ændre din browsers indstillinger.

Efterfølgende valgte dommer Anders Poulsen at indberette Lars Søndergaard for at stille spørgsmålstegn ved Anders Poulsens objektivitet i forhold til holdene i Superligaen og dommerens geografiske tilhørsforhold.

Fodboldens Disciplinærinstans har med henvisning til DBU?s Love § 30.1 d) 11 idømt SønderjyskE-træner Lars Søndergaard to spilledages karantæne for at udvise usportslig og illoyal adfærd ved at antyde, at dommer Anders Poulsen ved udøvelsen af sin dommergerning favoriserer hold fra København på bekostning af andre hold.

Ved sanktionsudmålingen finder disciplinærinstansen det skærpende, at Lars Søndergaard i superligakampen SønderjyskE-Randers FC den 30. august 2014 blev bortvist for fornærmende og upassende sprog mod dommertrioen.

Disciplinærinstansen finder, at Lars Søndergaards tweet er rettet personligt mod en bestemt dommer i en bestemt kamp og dermed ikke, at Lars Søndergaards ytring på Twitter handler om dommere i almindelighed. Disciplinærinstansen understreger, at det netop er Lars Søndergaards antydning af, at Anders Poulsen er partisk, der er en overtrædelse af DBU?s love, som er formuleret i samarbejde mellem DBU og klubberne.

Lars Søndergaard har karantæne i superligakampen på lørdag hjemme mod FC Midtjylland og DBU pokalkampen ude mod AGF tirsdag den 28. oktober.

Afgørelsen kan ikke ankes, hvorfor Lars Søndergaard må nøjes med at se SønderjyskEs næste to kampe fra tilskuerpladserne.

Der er stor debat om karantænen på de sociale medier, hvor der på twitter er opbakning til Lars Søndergaard fra en af hans spiller-profiler:

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her, eller ændre din browsers indstillinger.