Stærk midtbanespiller til SønderjyskE

Superligaklubben SønderjyskE får med omgående virkning tilgang af den 24-årige midtbanespiller Nicolai Madsen, der skifter fra HB Køge.

Nicolai Madsen har underskrevet en kontrakt, der løber i tre år med til årsskiftet 2015/16.

Nicolai Madsen spillede en stor rolle i sæson 2010/11, hvor HB Køge rykkede op i Superligaen. I den forgangne sæson var han også holdets topscorer med otte mål.

Sportschef Ole Nielsen glæder sig til at få den talentfulde midtbanespiller i aktion for SønderjyskE:

- Vi får i Nicolai Madsen en midtbanespiller, der er både teknisk og taktisk dygtig. Han har markeret sig i HB Køge som en hårdtarbejdende spiller med et godt blik for spillet, og han mestrer også de gode løb ind i feltet, hvor han kommer til scoringer.

Nicolai Madsen mangler blot at bestå det obligatoriske lægetjek onsdag i Haderslev.