TV der bevæger dig

Syd- og Sønderjyllands kirker ærer prinsen

Landets kirkeklokker ringer på tirsdag i forbindelse med prins Henriks død. For Haderslevs Domkirke er det noget specielt.

00:16

På tirsdag ringer kirkeklokkerne i forbindelse med prins Henriks bisættelse.

- Det er noget helt særligt for os, at kirkeklokkerne ringer på tirsdag ved prins Henriks bisættelse. For vi synes jo selv, at de royale har en nær tilknytning til os, siger Agnete Sommer Poulsen, der kordegn i Haderslevs Domkirke, til TV SYD.

Det er noget helt særligt for os, at kirkeklokkerne ringer på tirsdag ved prins Henriks bisættelse. For vi synes jo selv, at de royale har en nær tilknytning til os.

Agnete Sommer Poulsen, kordegn, Haderslevs Domkirke

Alle landets folkekirker laver på tirsdag en sørgeringning i forbindelse med prins Henriks bisættelse. Den 20. februar klokken 11 begynder højtideligheden i Christiansborg Slotskirke, og en halv time før ringer landets kirkeklokker i 30 minutter.

For Haderslevs Domkirke vil tirsdag den 20. februar være en dag, der sent vil blive glemt. Dronningen og prinsen har nemlig flere gange været i Haderslevs Domkirke, siger Agnete Sommer Poulsen.

- Vi har været heldige at få antependier og messehagler, som dronningen har lavet, og de har flere gange besøgt os, siger kordegnen.

Mere royalt