Tekniske undersøgelser skal klarlægge voldsom dødsbrand

Mandag fortsætter de tekniske undersøgelser efter en voldsom dødsbrand søndag eftermiddag i en villa i Haderslev.

Politiets brandteknikere skal mandag forsøge at finde frem til årsagen for en voldsom brand søndag eftermiddag, hvor en kvinde brændte inde i en villa på Grønlandsvej i Haderslev.

- Vi er mandag formiddag i gang med undersøgelser på brandstedet for at fastslå brandårsagen, oplyser leder af lokalpolitiet i Haderslev, Jacob Ulvedal Andersen til TV SYD.

Den omkomne er endnu ikke formelt identificeret - men politiet arbejder ud fra en antagelse om, at der er tale om villaens 60-årige kvindelige beboer. Det var en pårørende til den 60-årige, der opdagede branden og slog alam kl. 16.25.

 

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her, eller ændre din browsers indstillinger.