Termonet kan redde borgere uden fjernvarme – lokalsamfund elsker idéen

Termonet skal gøre det nemmere at opvarme huse, dér hvor fjernvarme ikke er en mulighed. Men for det skal lykkes, skal lokalsamfund stå sammen. Idéen er så god, at ministeren nu skal præsenteres for den.

Borgerne i Aarøsund er fanget i et mindre hovedbrud. 

Størstedelen af borgerne har i dag dyre naturgasfyr til at opvarme deres hjem, og samtidigt har de fået meldingen fra Haderslev Fjernvarme, at det er for dyrt at anlægge fjernvarme i byen med 310 indbyggere. 

Men en gruppe af byens lokale ildsjæle har gang i et projekt, der måske kan være med til at få priserne på varme tilbage til et niveau, der minder om naturgaspriserne før krigen i Ukraine, der har ført stigende gaspriser med sig. 

Det er ikke træpillefyr eller selvstændige varmepumper, men derimod et fælles varmesystem der kaldes for termonet.

- I og med vi alle har den samme problemstilling, så vil det være lettere og billigere at have én fælles løsning i stedet for 80 forskellige løsninger, siger Christian Debel Jacobsen, der er en af drivkræfterne bag projektet i Aarøsund. 

quote

I mange tilfælde, hvor man skal af med gas- og oliefyr, er det en 'no-brainer' at lave den her kollektive løsning, hvis prisen kan gøres konkurrencedygtig

Christian Veje, Leder, Institut for Mekanik og Elektronik, SDU.

Han blev for to år siden inviteret på en rundtur af Sønderjysk Energiplanlægning (SEP), hvor de skulle høre om erfaringerne fra andre landdistrikter, der havde forsøgt sig at komme med løsninger på udfasningen af gas- og oliefyr. Sammen med andre fra byen faldt han for termonet.

- Jeg vidste intet om varme, da jeg startede, fortæller han. 

Termonet som fremtidens løsning

Ligesom fjernvarme er termonet også et netværk, hvor energien transporteres fra en energikilde og ud til de enkelte husstande.

Modsat fjernvarme fungerer termonettet ikke ved, at man har dyre isolerede rør, der har til formål at holde på varmen fra energkilden og hen til huset. Derimod transporteres energien via en væske ved jordtemperatur til en varmepumpe, der giver det sidste nyk i forhold til varmen til for eksempel et varmt brusebad.

Hvad er et termonet?

termonet grafik
Foto: Grafik: Lasse Lund Hansen

Ved termonettet er et af formålene at slippe for støjen fra en luftdrevet varmepumpe og bøvlet med et træpillefyr. Termonettet anvender en væskedrevet vandpumpe, der ikke skulle støje.

Det er nogle af de ting, der får forsker i termonet ved Syddansk Universitet Christian Veje til at tro på termonet som fremtidens løsning for dem, der ikke kan få fjernvarme. 

- Du skal ikke have en grim og larmende udeenhed i form af en varmepumpe, du skal ikke grave din have op for at lave dit eget jordvarmeanlæg, men i stedet får du en central forsyning. Jeg synes, det er en rigtig fornuftig løsning, siger han.

Stærk opbakning

For at det kan lykkes at etablere termonet i den lille by, kræver det, at flere af borgerne ønsker at være med i projektet.

Indtil nu er der afholdt to borgermøder, hvor man har kunnet stille spørgsmål til Christian Debel Jacobsen og Morten Hoffmeister, der er ansat som konsulent ved Region Syddanmark til at hjælpe projekter som det i Aarøsund.

- Det, der primært gør det her projekt meget interessant, er, at der er en meget stor lokal interesse og opbakning til at omstille til nye varmekilder, lyder det fra Morten Hoffmeister.

Foruden hjælpen fra Region Syddanmark bakkes projektet op af SEP, der er en sammenslutning af de fire sønderjyske kommuner, som har et projekt i hver af kommunerne. Og så er der landet en investor i virksomheden Sustain, der specialiserer sig i at klimaoptimere ejendomme.

For Christian Debel Jacobsen er det vigtigt, at man ikke finder flere forskellige individuelle måder at få varme i sit hjem.
For Christian Debel Jacobsen er det vigtigt, at man ikke finder flere forskellige individuelle måder at få varme i sit hjem.

Økonomien er vigtig

Men hvad koster det så?

Det er et af de helt store spørgsmål, der skal besvares med projektet i Aarøsund. Forventningen og formodningen er, at prisen på varmen skal nærme sig de gaspriser, som man havde, inden priserne på gas eksploderede for et halvt år siden. 

I dag koster gassen omkring 12,50 kr./m3, hvor den i slutningen af 2021 lå på 3,66 kr./m3.

- Topmålet for os er at lande på den pris, der var på gas, før krigen brød ud i Ukraine. Men det handler ikke alene om pris. Det handler også om, at vi kan gøre det CO2-venligt, og at vi gør noget for at fremtidssikre vores huse i landdistrikterne ved at have et varmenetværk, der er 'up to date', siger Christian Debel Jacobsen.

Men prisen for borgerne er endnu et ubesvaret spørgsmål, som holdet bag projektet håber at kunne komme nærmere inden sommerferien. 

For der er omkostninger til varmekilder, etablering af rørene, finansiering og organisering af termonettet, som der ikke er på samme måde ved individuelle løsninger som træpillefyr og varmepumper. 

- Kan vi formå i de her forholdsvis små projekter at holde omkostningerne nede, så vi kan være med på en konkurrencedygtig pris, dét er et rigtig spændende fokus i det her, siger Morten Hoffmeister.

Morten Hoffmeister er konsulent ved Region Syddanmark. Med sin viden om termonet hjælper han byen med at få projektet i gang.
Morten Hoffmeister er konsulent ved Region Syddanmark. Med sin viden om termonet hjælper han byen med at få projektet i gang.

Ifølge Christian Veje kan priserne variere fra lokalsamfund til lokalsamfund, fordi der for eksempel kan være forskel på, hvilke varmekilder de enkelte byer har, og om et fjernvarmeselskab vil hjælpe med driften.

- I helt små landsbyer med enkelte huse kan en individuel varmepumpe give mere mening, men i mange tilfælde, hvor man skal af med gas- og oliefyr, er det en 'no-brainer' at lave den her kollektive løsning, hvis prisen kan gøres konkurrencedygtig, siger han.

Inspiration til andre

I Danmark er der ifølge Termonet Danmark etableret 12 termonet, og flere projekter er i gang forskellige steder i landet. 

Men hvor man har forskellige udgaver af termonettet rundt omkring i landet, ønsker man i Aarøsund at lave en løsning, der kan gentages andre steder med alt fra finansiering til organisering.

Det er allerede inden, at man har sat første spadestik i jorden.

- Det kunne måske være en idé, at vi startede med 15-20 huse, og derfra eskalerer det op. Så håber vi, folk ser, at det er godt og billigt, og så kan vi måske lave det største termonet i Danmark og blive et udstillingsvindue for andre landdistrikter, siger Christian Debel Jacobsen.

De samme drømme har konsulenten fra Region Syddanmark, der deler begejstringen for projektet i Aarøsund.

- Sådan en løsning, som vi ser her, kan være relevant mange andre steder i Haderslev Kommune for slet ikke at tale om resten af landet, siger Morten Hoffmeister. 

Flere lokale projekter

Minister skal høre om termonet

Et af de termonet, der allerede er etableret, findes i Skjoldbjerg. 

Her var folketingspolitikerne Anni Matthiesen (V), Karina Lorentzen (SF) og Carsten Kissmeyer (V) mandag på besøg for at høre om erfaringerne. 

- Jeg tænker, at det er fantastisk, hvordan man i et lille samfund kan skabe en form for andelsfællesskab, hvor man egentlig sikrer, at man kan få billig varme. Det er noget af det, som jeg tænker, at vi også har et ansvar for på Christiansborg at understøtte, lyder det fra Anni Matthiesen (V), der nævner, at hun vil arbejde videre med idéen.

Under græsset her er der etableret jordvarmerør, der fungerer som energikilde til termonettet.
Under græsset her er der etableret jordvarmerør, der fungerer som energikilde til termonettet.
Foto: Sebastian Würtz Bonde, TV Syd

Der er ikke meget at se på marken, men under græstæppet er rør gravet ned i 87 meters dybde for at hente varmen og fordele den ud via termonettet til borgerne omkring energikilden.

- Som formand for landdistriktsudvalget er jeg jo optaget af, at man også uden for de største byer kan få en mulighed for at få en varmeforsyning, der båden er stabil, grøn og til at betale sig ud af. Derfor vil jeg tage det her op med den relevante minister, lyder det fra Karina Lorentzen (SF).