TV der bevæger dig

Tiltalt for at fotografere på drabssted

JydskeVestkysten-journalisten Larz Grabau blev i dag blevet tiltalt i en sag om billeder, han tog ombord på en båd, hvor John Knudsen i 2010 på Haderslev Fjord myrdede en kvinde.

Her er også et billede af John Knudsens båd. Det er hentet på Google.

JyskeVestkysten oplyser, Larz Grabau er tiltalt med påstand om bødestraf og erstatning. Journalisten gik 23. september 2010 ombord på John Knudsens båd, der stod i en lagerhal ved Haderslev. Her tog han en række billeder, som blev bragt på jv.dk, i JydskeVestkysten samt i flere andre medier.

Straffeloven overtrådt

Ifølge anklagemyndigheden har Larz Grabau overtrådt straffeloven ved at gå ombord på båden, tage billederne samt offentliggøre dem. Det vides endnu ikke, hvornår sagen kommer for Retten i Sønderborg.

I samme sag har ansvarhavende chefredaktør Peter Orry også været sigtet, men han har i dag fået oplyst, af der ikke bliver rejst tiltale mod ham.

John Knudsen blev idømt fængsel på livstid for drabet på Kirsten Bay Andersen.