Trafikuheld måske skyld i sort skærm

En ung mand kørte lørdag ind i først et tv-netværksskab, så en forhave og til sidst et hus. Politiet mistænker narkokørsel.

Tv-skærmene i området omkring Sønderbro i Haderslev kan være gået i sort, efter en 25-årig bilist er kørt galt. Den unge bilist pløjede en af TDCs netværksbokse ned, inden han endte med snuden af bilen i et hus.

KLIK og se mere på localeyes.dk

- Vi har mistanke om, at den unge mand var påvirket af euforiserende stoffer, så vi tog ham med på hospitalet for at tage en blodprøve, fortæller vagtchef ved Syd- og Sønderjyllands Politi, Erik Lindholdt.

Ifølge politiet tyder det på, at bilen var i høj fart, da ulykken skete. De vurderer, at den nok har kørt omkring 60 km/t. Bilen er blevet totalskadet i ulykken. Den unge fører virker dg ikke til at være kommet til skade.