Tre personer efterlyses for stenkast

Syd- og Sønderjyllands Politi efterforsker netop nu et stenkast på E45 Sønderjyske Motorvej.

E45 Sønderjyske Motorvej er spærret mellem Haderslev og Kolding ved afkørsel 68 Vojens i begge retninger.

Syd- og Sønderjyllands Politi oplyser, at de efterforsker et stenkast.

Tre personer kastede ifølge politiet en sten ned på motorvejen. Stenen ramte en varevogn, forruden blev ødelagt af et stort stenslag, men ingen kom noget til. Politiet modtog anmeldelsen 11.21.

Ved afkørsel 68 blev der etableret frakørsel via frakørselsrampen, og motorvejen blev først åbnet for trafik i begge retninger midt på eftermiddagen. 

Se flere billeder og video på Localeyes.dk

Syd- og Sønderjyllands Politi har ikke noget signalement af personerne eller øvrige oplysninger om deres færden. Politiet opfordrer derfor bilister, der har lagt mærke til personer på broen med mere, til at kontakte 1-1-4.