Tyve lister ind til ældre beboere

Gennem flere måneder har  listetyve huseret i et boligområde i Haderslev. Tyvene går især ind til ældre beboere, der lader dørene stå åbne. Nu skal tyvene fanges, siger de utrygge beboere.

Flere opgange i Haderslev er i disse dage ved at få installeret dørtelefoner. Det vil give beboerne større tryghed.

Leder efter tyv

Politiet ved godt, at der er tyve, som lister sig ind hos specielt ældre.

- Vi har haft en del listetyve inden for den sidste halvanden måneds tid, siger lederen af lokalpolitiet, vicepolitiinspektør Knud Kirsten. Og vi har også så sent som i forgårs fået identificeret den ene af gerningsmændene. Ham søger vi efter lige i øjeblikket.

Hold dørene lås

Listetyvene lister primært rundt i boligområderne med mange ældre beboere. Politiet kender tyvenes fremgangsmåde særdeles godt. De går især efter ældre beboere, der ikke altid husker at låse døren.

- Så går han rundt og tager i dørene. De steder ,hvor dørene ikke er låst, går han ind. Han roder en taske igennem og så tager han normalt pungen, og så forlader han stedet igen, forklarer Knud Kirsten.

Ikke vort ansvar

Haderslev Andels Boligforening, hvis direktør selv er tidligere politimand, afviser at have et ansvar.

- Jamen, det er jo et stort problem, og det bliver formentlig større og større, siger Christian skovfoged, HAB. Og jo flere steder de ikke kan komme ind, jo større bliver problemet selvfølgelig på de steder, der ikke er beskyttet. Så det skal vi da absolut tænke på.

TV SYD har besøgt en af pensionisterne, Gerda Daugbjerg,  som har haft besøg af en listetyv.

Hold døren låst

Der er rapoorter om op mod en snes tyverier i de sidste måneder. Og det gør naturligt nok beboerne nervøse.

Arbejdet med at installere dørtelefoner i alle opgangene kommer til at tage nogle uger. Indtil da har politiet kun et godt råd til beboerne: Sørtg for at holde dørene låste.