Play

Udviklingshæmmet hang ud af vinduet på bosted for at få hjælp - ingen reagerede

Søren Damkjær er udviklingshæmmet og lider af autisme, og han bor derfor på det skandaleramte botilbud Odinsgård i Vojens, hvor hans pårørende mener, han på daglig basis bliver udsat for omsorgssvigt. Foto: Lucas Mæng, TV SYD
Udgivet
Artiklen er mere end 30 dage gammel

En afgørelse fra Haderslev Kommune, der trådte i kraft i sidste uge, betyder, at udviklingshæmmede Søren Damkjær på Odinsgård skal klare sig selv i størstedelen af døgnets timer.

Det er en råkold aften i december.

Else Gade Larsen går fra parkeringspladsen på botilbuddet Odinsgård i Vojens ned mod den pavillon, hvor Søren Damkjær bor.

Halvvejs dernede opdager hun, at Søren hænger ud af vinduet fra sit soveværelse og desperat forsøger at få kontakt til bostedets personale. Men til ingen nytte.

Else Gade Larsen fatter sin telefon og filmer episoden, inden hun går ind til Søren.

Udviklingshæmmede Søren Damkjær forsøger at kalde på hjælp fra personalet, men han er ikke klar over, at det er skoven bag ved Odinsgård, han spejder ind i. Hjælpen befinder sig på den modsatte side af Sørens hjem. Video: Privat

Først mere end en time efter at have hængt ud af vinduet, kigger personalet ind til Søren.

- Når han bor på et bosted, så må man gå ud fra, at han får den støtte og omsorg, de har krav på. Men det får de jo ikke her. Det er omsorgssvigt i yderste potens, siger Else Gade Larsen.

Hvem er Søren?

Søren Damkjær er 33 år gammel, han er udviklingshæmmet, han lider af autisme, og så er han blevet tidligt følelsesmæssigt skadet. Mentalt er han på niveau med et vuggestuebarn.

Det betyder også, at han ikke har noget sprog, at han ikke forstår sociale spilleregler, at han ikke kan forholde sig til andre menneskers behov, og at han kan blive udadreagerende, hvis han ikke i tilstrækkelig grad føler, at han får sine egne behov dækket.

Særligt det sidste er grunden til, at han de seneste mange år har boet isoleret i en pavillon langt væk fra de andre beboere på botilbuddet Odinsgård i Vojens.

Som at lade et vuggestuebarn klar sig selv

Siden en afgørelse fra Haderslev Kommune trådte i kraft mandag i sidste uge, er Søren kun blevet endnu mere isoleret og ensom. De har nemlig besluttet, at han skal klare sig selv i størstedelen af døgnets timer.

- Alle de rapporter, der er lavet på ham viser, at han kognitivt er på niveau med et vuggestuebarn, og hvem ville lade et vuggestuebarn være alene det meste af dagen? Spørger Else Gade Larsen.

Sagen her er blot den seneste af mange historier med omsorgssvigt på Odinsgård.

De gode tider er forbi

I lang tid har Else Gade Larsen, der er pårørende til Søren Damkjær, forgæves forsøgt at fortælle bostedets ledelse samt forvaltningen i kommunen, at de er skyld i, at der sker omfattende omsorgssvigt hos Søren.

- Det har fungeret godt, men der er kommet flere og flere nedskæringer, og det er simpelthen så synd for ham, for han er nu overladt til sig selv de fleste af døgnets timer, siger Else Gade Larsen.

Else Gade Larsen er pårørende til Søren Damkjær, som er beboer på det skandaleramte botilbud Odinsgård i Vojens. Foto: Martin Littau Herlevsen, TV SYD

For tre år siden havde Søren faste socialpædagoger på 24 timer i døgnet, og dengang var der ingen problemer. Så blev nattevagten sparet væk uden, at det var til skade for ham.

Efterfølgende blev timetallet i dagtimerne barberet ned til 10 timer, så der kun skulle én pædagog ind til Søren om dagen, og nu har Haderslev Kommune igen skåret ned på hjælpen.

- Det er så massivt et omsorgssvigt, at vi simpelthen har politianmeldt dem for det. Sådan kan man simpelthen ikke behandle et andet menneske.

Skal selv bede om hjælp

Kommunen har genvurderet Sørens behov, og det har resulteret i, at han nu har mindre end tre timer fast om dagen med en socialpædagog.

De resterende timer i døgnet, skal Søren klare sig selv i den pavillon, han bor i. Og hvis han så får brug for hjælp, så skal han signalere det til personalet i de andre huse på Odinsgård, så de kan komme og hjælpe ham.

Det fremgår af en intern korrespondance mellem kommunens forvaltning og ledelsen på Odinsgård, som TV SYD er i besiddelse af.

- SD (Søren Damkjær, red.) er informeret om, at hvis han har behov for støtte fra medarbejdere i Hus E, så kan han stille sig uden for sin hoveddør, hvor medarbejdere registrerer dette og vil henvende sig til ham, skriver konstitueret boltilbudsleder på Odinsgård, Brian Dahl, i en mail til kommunens socialforvaltning.

En beslutning, som kommunen mener, dækker alle Sørens behov. 

- Når borgeren er visiteret til indsatser og har en afgørelse på det, så er det også det, som man skal kunne regne med, at borgeren får hjælp til, siger Helle Mikkelsen, der er chef for handicap og socialpsykiatri i Haderslev Kommune, og fortsætter:

- Men der er nogle gange nogen, der mener, at borgeren har nogle behov, som der ikke er lavet en afgørelse på, hvor der er et misforhold eller en manglende forventningsafstemning, kan man sige.

Når I har med borgere at gøre, som har et mentalt niveau som et vuggestuebarn, er det så rimeligt at lade dem være alene store dele af dagen og selv skulle kalde på hjælp, hvis de har behov for den?

- Når man er omfattet af den målgruppe, som du beskriver, så bor de på eller er visiteret til et døgntilbud. Så man er aldrig alene, der er personale hele døgnet, svarer Helle Mikkelsen.

Der kan jo være nogle borgere, der ikke har mulighed for selv at vide, hvornår de har behov for hjælpen. Hvordan skal de så få den?

- Der er det medarbejdernes opgave at være opmærksom på den enkelte borgers behov, svarer Helle Mikkelsen.

Helle Mikkelsen er chef for handicap og socialpsykiatri i Haderslev Kommune. Foto: Silas Lilliecrona, TV SYD

Frygter for konsekvenserne

Ifølge de pårørende til Søren Damkjær, er der dog særligt ét massivt problem i kommunens afgørelse - Søren ved ikke selv, hvad han har brug for hjælp til - eksempelvis personlig hygiejne.

Som det var tilfældet i videoen i starten af artiklen, har Sørens pårørende flere gange oplevet, at selv når han prøver at få kontakt til personalet i de andre huse på Odinsgård, så lykkes det sjældent.

- I søndags kom vi på besøg omkring halv fire, og der sad Søren vuggende frem og tilbage ude ved fordøren i næsten to timer, uden at der kom nogen for at tilse ham, siger Else Gade Larsen og fortsætter:

- Vi ringede så ind til personalet, og den stakkels medarbejder, der var på arbejde, sagde, at hun var nødt til at være færdig med de andre, inden hun kunne komme over til Søren. Hun arbejder i et hus, hvor mange af beboerne har udfordringer med epilepsi, så det er jo også uforsvarligt at efterlade dem.

Søren Damkjær (midtfor) nyder at høre radio, og det gør han her sammen med sine mormor Birthe Tornehave (tv.) og pårørende Else Gade Larsen (th.) Foto: Martin Littau Herlevsen, Tv SYD

Udover at politianmelde kommunen har Sørens pårørende også klaget over afgørelsen, som nu er havnet i Ankestyrelsen, som har en sagsbehandlingstid på 6 til 8 måneder alt efter, hvilken sagstype der er tale om.

Det er lang tid at vente, og Sørens pårørende frygter, at det kan få fatale konsekvenser, hvis ikke der meget snart bliver rettet op situationen hos Søren.

- Historikken siger jo, at Søren bliver udadreagerende, når han ikke magter mere. Og vi er jo bange for, at der er et menneske, der skal komme alvorligt til skade herude. Vi har advaret i flere måneder om, at når de gør det her, så kommer der til at ske noget, men de tager os ikke alvorligt.

Der er blandt andet eksempler på, at Søren tidligere har revet hele totter hår ud på en af de ansatte. Og ikke nok med, at Søren kan blive udadreagerende, så er han også i så stor mistrivsel, at han er begyndt at selvskade.

- Han bider i sine hænder, han sparker og slår ind i væggene, og så har han det med at kradse sig selv til blods på maven og på ryggen. Det er jo noget, han gør i afmagt, når han ikke kan komme af med sine følelser, fortæller Else Gade Larsen.

Venstre billede: Søren Damkjær kradser sig selv til blods på maven... Foto: Privatfoto Højre billede: og på ryggen, når han er i mistrivsel. Foto: Privatfoto

Haderslev Kommune har anerkendt problemerne på Odinsgård, og det er blevet besluttet, at bostedet, som det ser ud i dag skal lukkes, og at der skal genopbygges et nyt Odinsgård med nye værdier.

Stort vejarbejde har markant positiv effekt: - Det kommer meget bag på mig

Bente Nissen (tv.), socialrådgiver og Mette Asmussen (th.), social og sundhedshjælper, er overraskede over effekten af vejarbejdet. Foto: Thomas Hoffmann-Møller, tvSyd
M
Udgivet

Det omfattende vejarbejde på Østjyske Motorvej mellem Vejle S og Skanderborg S har helt sikkert frustreret flere. Men vejarbejdet har også haft en markant positiv effekt.

Den 38 kilometer lange strækning med vejarbejde, der skal udvide Østjyske Motorvej fra fire til seks spor, betyder hastighedsnedsættelse til 80 kilometer i timen samt indsnævrede spor.

Ikke just noget, der huer trafikanterne.

- Vi kører tit til Aarhus, også med hestetrailer, og det er nærmest en umulighed, fortæller Bente Nissen, trafikant på strækningen.

- Jeg har en mand, der kører lastbil, og han siger, at det er frygteligt, følger veninden Mette Asmussen, der er social og sundhedshjælper, op.

Vejarbejdet på Østjyske Motorvej ventes afsluttet i 2027. Foto: Thomas Hoffmann-Møller, tvSyd

Trods irritationen over, at det ikke går så hurtigt og man kører tættere, så har vejarbejdet haft en markant positiv effekt på antallet af ulykker.

En evaluering fra Vejdirektoratet for perioden maj 2023 til udgangen af 2024 viser et stort fald i antallet af ulykker. For hele anlægsperioden forventes et fald på 37% holdt op mod det forventede niveau af ulykker uden vejarbejde.

- Det er et rigtig godt resultat. Trafikanterne har udvist rigtig god adfærd, og det takker vi dem for, siger John Kjærsgaard, projektchef hos Vejdirektoratet.

Det er ikke kun det samlede antal ulykker, der er faldet. Mængden af personskader har fulgt med og er reduceret med 26%, og generelt er personskaderne mindre alvorlige.

Den mest hyppige type ulykke, er bagendekollisioner.

Ensartet vejarbejde hjælper

Selvom vejarbejderne selvsagt har fokus på motorvejsudvidelsen først og fremmest, så har det ifølge projektchefen været en betydelig overvejelse for dem, hvordan man sikrer trafikanterne i perioden.

- Vi har gjort afmærkningerne så ensartet som muligt, så det billede man møder, når man kommer til vejarbejdet, er nogenlunde det samme på hele strækningen. Og det vil det vedblive hele vejen til vi er færdige, forklarer John Kjærsgaard.

John Kjærsgaard, projektchef hos Vejdirektoratet. Foto: Thomas Hoffmann-Møller, tvSyd

Ikke bare under vejarbejdet har sikkerheden høj prioritet. Også efterfølgende forklarer han, at det ekstra spor i hver retning vil være lig større sikkerhed på motorvejen.

Skal man trække en læring ud af vejarbejdets positive effekt, som kan tages med videre, men også sikre kortest tid muligt med vejarbejde, så er det adfærden under kørsel.

- Vi kan lære, at trafikanterne skal blive ved med at følge vores anvisninger. Overholde hastighedsbegrænsningen, tage hensyn til hinanden og især de folk der arbejder på strækningen. Så tænker jeg, at vi kommer igennem det store projekt til tiden, siger John Kjærsgaard.

John Kjærsgaard sætter ord på, hvorfor antallet af ulykker er lavere under vejarbejdet.

- Det kommer meget bag på mig

For de to veninder, der har gjort pitstop langs motorvejen, kommer det som en overraskelse, at vejarbejdet, som de ser som en udfordring, har haft den positive effekt.

- Det kommer meget bag på mig, at ulykkerne er faldet. Det er meget smalle spor, og jeg synes faktisk, at det er ubehageligt at køre der, lyder det fra Bente Nissen.

Bente Nissen og Mette Asmussen er overraskede over vejarbejdets positive effekt

Omvendt kan de godt genkende, at deres adfærd under vejarbejdet, kan forklare udviklingen.

- Jeg tænker måske, at trafikanterne er lidt mere vågne, for det er man nødt til, når man kører herude, fortæller Mette Asmussen om oplevelsen med de indsnævrede spor.

- Man sætter nok ikke bare bilen på autopilot, og man holder lidt mere fast i rattet. Jeg er i hvert fald meget mere opmærksom, når jeg kører her, fastslår Bente Nissen.

Projektet anslås at koster 3.505 millioner. Arbejdet ventes færdig i 2027.

June bruger ikke ord, men dét hun siger er vigtigt

Bettina Rothhaus Møller byder ind til dialog ved at tale samme sprog som beboeren June.
Udgivet

Når beboerne på Rindbækhus 2 i Hedensted har deltaget i aktiviteter, har det hidtil været på grund af medarbejderne. Nu vil de vende det 180 grader, så beboerne selv fortæller, hvad de vil.

Lyde og bevægelser flyder mellem dem. Et opmærksomt blik er rettet mod Bettina Rothhaus Møller.

Hun sidder i skrædderstilling på en kontorstol og har smidt støvlerne. Det er ikke tilfældigt, eller fordi hun nyder at sidde sådan. Men hun har lært, at det er bedst sådan.

Overfor hende går June rundt i cirkler. Hele tiden med Bettina Rothhaus Møller i fokus.

Det er nok ikke sådan, de fleste vil føre en samtale, men det er lige præcis det, der foregår. June har autisme og bor på Rindbækhus 2 i Hedensted, og så taler hun ikke med verbale ord. Derfor prøver pædagog Bettina Rothhaus Møller at kommunikere med June ved svare på hendes bevægelser og lyde.

- June er begyndt at tage nogle initiativer selv, som vi ikke har set før. Hun er begyndt at komme lidt mere ud i fællesstuen, hvis hun gerne vil have kontakt med personalet, hvor hun siger sine lyde, siger Bettina Rothhaus Møller.

Det er lige præcis dét, det hele handler om. Bostedet er en del af et forskningsprojekt, hvor det netop handler om at lære personer med kommunikative handicaps behov at kende.

Intensive Interaction

Når man ikke kan føre samtaler med ord, så er man nødt til at være kreativ. Derfor har bostedets kommunikation med June indtil nu været igennem såkaldte konkreter, som helt lavpraktisk er nogle Lego-klodser, der viser, hvad hun skal.

Får hun en klods i hånden, ved hun, at der ligger noget i kassen, som hun skal forholde sig til. Det kan være en affaldspose, der skal i skraldespanden, eller bestik, når der skal spises.

- Hun er meget visuel, så derfor har hun sin konkretkasse. Det giver tryghed, og gør hende til en medspiller i sit eget liv. Vi skal ikke styre hende, hun kan godt selv, siger Bettina Rothhaus Møller.

Konkretkassen er med til at gøre June mere selvstændig.

Nu har de så taget skridtet videre, for i stedet for at fortælle June, hvad de gerne vil have hende til, så prøver personalet at lytte til hende, for at finde ud af, hvad hun gerne selv vil - uden at konkretkassen er i brug.

Bettina Rothhaus Møllers spejler derfor June ved at sætte sig i skrædderstilling uden sko på, og ved at sige de samme lyde som hende. På den måde har hun lært Junes sprog, og det har betydet, at hun flere gange har taget initiativer, som hun aldrig har gjort før.

Hendes kollega Casper Hammer arbejder også med intensive interaction, som tilgangen kaldes, hos en anden borger, og han oplever også store forskelle.

- Hende, jeg samarbejder med i projektet, har jeg kendt i snart tre år, og jeg har været frustreret over ikke at kunne hjælpe eller forstå hende bedre. Så for mig har det været dejligt, at vi har fået noget støtte og vejledning i, hvad man kunne prøve for at komme lidt mere ind under huden på borgerne. Så jeg må sige, det giver god mening, siger han.

Nu oplever Bettina Rothhaus Møller initiativer, som hun aldrig tidligere har gjort. Foto: Emma Rixen Hedegaard, tvSyd

Medarbejderne har skullet se bort fra deres meget strukturerede rammer på bostedet for at blive klogere på borgernes ønsker. Det har virket.

- Det er blevet tydeligere og mere forståeligt, hvor hun egentlig gerne vil hen, når man er sammen med hende, fortæller Casper Hammer, omsorgsmedarbejder.

Når de har skabt et fælles sprog, er det lettere for personalet at forstå, hvad borgeren ønsker i forskellige situationer.

- Borgerne har altid prøvet at kommunikere til os på den måde, de gør, vi har bare ikke altid set eller forstået det. Nu har vi trænet vores personale op i at få øje på på deres kommunikation og gå ind i det samspil, så det forhåbentligt giver borgerne en oplevelse af en samhørighed og at blive mødt og forstået som de individer, de er, siger Lind Einarsdóttir, tilbudsleder på Specialområdet Autisme i Hedensted.

Væk med rammerne

De kan ikke gøre det alene, og derfor har psykolog og stifter af Intensive Interaction Danmark, Ditte Rose Andersen, taget medarbejderne i hånden ved at lære dem forskellige redskaber og tilgange til kommunikationsformen.

- Intensive Interaction bygger på udviklingspsykologi, hvor budskabet er at for at lære mere om at kommunikere, skal vi vise, at du allerede kan. Det skal være nemt og tiltalende, så man får interesse for det, siger hun.

Derfor har medarbejderne i første omgang skullet observere borgerne, deres bevægelser og lyde, som de har gentaget, så borgerne får oplevelsen af, at de har en dialog med personalet.

- Det er vigtigt for alle mennesker at få opfyldt vores konkrete behov, men også at være én hvis behov bliver lyttet til. For at kunne danne en identitet, skal vi mærke, at vi bliver hørt og set - det er så fundamentalt for os mennesker, hvis vi skal føle os hele og betydningsfulde, siger hun.

Intensive Interaction

Intensive Interaction er en tilgang, som har til formål at skabe adgang til kommunikation og udvikle kommunikation sammen med mennesker, der har forhindringer med det.

I praksis har medarbejderne i opstarten siddet med en borger og hørt deres lyde, og når det har føltes rigtigt, har de prøvet at gentage dem. De har også prøvet at kigge derhen, hvor borgeren kigger, og prøvet at opfange, om det ser ud til at føles godt for borgeren, og om det vækker deres nysgerrighed. Her kan de få oplevelsen af, 'ah ser du det samme som mig'.

Hvis man skal hjælpe, skal man ikke bede dem om at gøre noget andet, for så får man sagt til dem, 'jeg ikke kan høre, hvad du siger'. Man skal svare på det, man kan se og høre.

Det har betydet, at de er blevet klogere på nogle af borgernes præferencer, for eksempel hvordan en borger kommer bedst igennem et vagtskifte.

Kilde: Ditte Rose Andersen

Når personalet fører dialogen på borgernes banehalvdel, så er det, de spørger om ''hvilke muligheder kunne der være for dig'' frem for ''hvilke af de fastlagte muligheder kunne du tænke dig''.

- Vi vil gerne se, om vi kan skabe mere indflydelse for autister. Opdage deres præferencer og meninger om ting, og se på, om de kan få en mere aktiv og myndig rolle, siger Ditte Rose Andersen.

Flere skal lære sproget

Bettina Rothhaus Møller har været på Rindbækhus 2 siden 2004 og vil gerne udvikle sig fagligt hele tiden.

- Vi har altid sagt, at vi er detektiver, fordi vi hele tiden er undersøgende på borgeren, vi er jo aldrig færdige. Der er sket så meget med vores borgere med Intensive Interaction. I opstarten var det måske 20 minutter, der var sat af til det, men i dag er det så lidt, der skal til, siger pædagog Bettina Rothhaus Møller.

Medarbejderne på Rindbækhus 2 i Hedensted har været i gang med projektet siden september, og de har planer om, at endnu flere skal tage udgangspunkt i den måde, borgerne allerede kommunikerer på.

Casper Hammer har haft et ønske om at forstå borgerne bedre, og nu har han fået muligheden. Foto: Emma Rixen Hedegaard, tvSyd

- Jeg tænker, at det kommer til at give mening i fremtiden, fordi der er flere borgere herude, som kunne have gavn af denne tilgang, siger Casper Hammer.

I alt seks medarbejdere har deltaget i forløbet med Intensive Interaction, men på sigt vil de gerne udbrede det til de andre cirka 150 medarbejdere på bostederne i Hedensted.

Brug vores app og få de vigtigste nyheder fra Syd- og Sønderjylland lige ved hånden.

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden, analysere statistik samt og vise dig funktioner til sociale medier. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid tilbagetrække eller ændre dit samtykke, ved at klikke på ”Opdater dit cookietilsagn her” i bunden af siden. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere om brugen af cookies.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
csrftoken instagram.com
bcookie LinkedIn
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
JSESSIONID LinkedIn
jwplayer.bandwidthEstimate tvsyd.dk
jwplayerLocalId tvsyd.dk
lang LinkedIn
lang LinkedIn
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
LAST_RESULT_ENTRY_KEY youtube.com
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
_cbt Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
bitmovin_analytics_uuid player.castr.com
ebx_webtag_ Echobox
userId tvsyd.dk

Ikke tildelte cookies

Disse cookies er endnu ikke blevet kategoriseret. Vi arbejder på at identificere deres formål og sikre, at de respekterer dine privatlivsindstillinger.

Navn Udbyder
__cf_bm castr.com
_clsk tvsyd.dk
_clsk tvsyd.dk
_pk_id.1.e3b9 player.castr.com
_pk_ref.1.e3b9 player.castr.com
_pk_ses.1.e3b9 player.castr.com
pusherTransportTLS no-domain
sentryReplaySession no-domain
tv_syd_session tvsyd.dk

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
app_banner_enabled tvsyd.dk
breaking tvsyd.dk
breaking_banner_dismissed tvsyd.dk
CookieConsent tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
tv2reg_cookie_consent tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
XSRF-TOKEN tvsyd.dk

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
remote_sid youtube.com
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com
TESTCOOKIESENABLED youtube.com
VISITOR_INFO1_LIVE youtube.com
VISITOR_PRIVACY_METADATA youtube.com
YSC youtube.com