Ukrudtsbrænder sætter sommerhus i brand

Kort efter klokken 18 udbrød der brand i et sommerhus. Branden opstod på grund af en ukrudtsbrænder.

Politi og brandvæsen måtte klokken 18.02 rykke ud til Hejsager Strandvej ved Haderslev. Her var der udbrudt brand i et sommerhus. Der skete dog kun mindre materiel skade ved branden.

Til gengæld kunne brandårsagen hurtigt findes. En ukrudtsbrænder var synderen, og derfor blev sommerhusets beboer sigtet efter beredskabsloven for uforsvarlig omgang med åben ild, oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi til TV SYD.

- Vi har rigtig mange brande af den her slags lige nu. Derfor kan vi kun advare om, at folk bruger ukrudtsbrændere med omtanke, siger Erik Lindholdt, vagtchef ved Syd- og Sønderjyllands Politi, til TV SYD. 

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her, eller ændre din browsers indstillinger.