Vidne stoppede indbrudstyve

Et vidne til et indbrud på Hærvejen i Vojens gjorde natten til onsdag livet surt for to indbrudstyve.

Vidnet observerede indbruddet i et hus, hvor han vidste, at beboerne ikke var hjemme.

Han ringede til politiet og fjernede bilnøglerne fra en bil, der holdt ved huset. Bilnøglerne kylede han ind i en skov.

Tyvene truede ham verbalt, da de kom ud fra huset. De kunne ikke starte bilen, så de løb fra stedet.

Politiet kom til stedet og fik fat i de to tyve, en 21-årig mand fra Herning og en 20-årig fra Vojens.