Voldsom færdselsulykke ved Gram

Haderslevvej mellem Gram og Gabøl er spærret efter en knallert og en motorcykel stødte sammen

De to stødte sammen kort før klokken atten fredag aften. I følge politiet er føreren af knallerten, en 85-årig mand, kommet alvorligt til skade ved sammenstødet.

- Han kører ud på Haderslevvej fra en sidevej uden at overholde sin ubetingede vigepligt. Og så kører motorcyklen ind i ham, siger vagtchefen ved Syd- og Sønderjyllands Politi til TV SYD.

Vejen er spærret ved rundkørslen ved Gabøl og lige syd for Kastrup i den anden ende.

- Der bliver ikke åbnet foreløbigt, så folk skal finde en anden vej, siger vagtchefen.

Det er her, ulykken er sket: